Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Moltke Moe: To eventyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
To eventyr.
han siet ikke faa hvæsset odden før om fire aar. Fanden bad
først vakkert om at slippe av stolen, og siden blev han sint
og begyndte at true ; men smeden undskyldte sig det bedste
han kunde, og sa at det var jernets skyld, for det var saa
pokkers haardt, og trostet fanden med at han sat saa godt
og makelig i lænestolen, og at om fire aar skulde han slippe
akkurat paa minuttet. Der var ingen anden raad, fanden
maatte love at han ikke skulde hente smeden før de fire aar
var omme; og saa sa smeden: «Ja, saa kan du reise dig
igjen,» og fanden avsted det forteste han kunde.
Her er utgangspunktet en gammel græsk myte, som Helle
nerne kjendte fra Sapfo’s og Pindars digte og fra billedfremstil
linger i templerne. Zevs’s gemalinde Hera vil ikke vite av sin
søn Hefaistos, den haltende smedgud. Saa smier Hefaistos en
guldtrone til sin mor, og den gjør han slik, at den griper
hver som sætter sig paa den, med usynlige fjetrer. Straks
Hera har sat sig paa tronen, sitter hun fast, og ingen kan
løse hende, ikke engang Zevs eller den sterke Ares, krigs
guden. Til slut maa vinguden Dionysos drikke Hefaistos
fuld, og faar paa den vis ført ham med sig til Olympen for
at løse Hera.
Mens Vorherre og St. Peder er hos smeden, kom der en
mand med en hest, som han bad smeden sko for sig. «Kunde
ikke jeg faa lov at sko den?» sa Vorherre. «Du kan
prøve,» sa smeden ; «galere kan du nu ikke faa gjort det,
end jeg kan faa gjort det rigtig igjen.» Vorherre gik da ut
og tok det ene ben av hesten, la det i smieavlen og gjorde
skoen gloende; derpaa hvæsset han haker og græv, neidde
sømmene, og saa satte han benet helt og holdent paa hesten
igjen; da han var færdig med det, tok han av de andre
benene, ett for ett, og gjorde like ens med dem. Imens stod
smeden og saa paa ham. »Du er ikke saa daarlig smed
endda du,» sa han. «Synes du det?» sa Vorherre. Litt
efter kom smedens mor bort til smien og bad ham
komme hjem og spise til middag; hun var meget gammel,
fælt kroket i ryggen og rynket i ansigtet, og kunde med nød
og neppe gaa. «Læg nu merke til hvad du ser,» sa Vor
herre ; han tok konen, la hende i smieavlen og smidde en
ung, deilig jomfru av hende. «Jeg sier som jeg har sagt,
Det andet motiv er dette:
457
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
