Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Rom og verdenshistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
at det endnu helt kan udredes, hvad der er arisk og hvad der
er førarisk i ordforraadet. Saa meget staar imidlertid klart for
mig, at den mening, jeg ogsaa seiv, med hovedvegt lagt paa
arisk, havde dannet mig om vor kulturs barndom og den
ældste ariske forhistorie, maa gjennemgaa en fuldstændig
revision.
Det er utvilsomt, at der maa en væsentlig udvidelse af
vort kjendskab til Forasien, før vi kan sige at have faaet
sikkerhed i vor forstaaelse af forhistorien. Undersøgel
sernes felt maa udvides ganske væsentlig mod øst fra det
snevre klassiske grundlag, videnskaben begyndte paa. Men
seiv i den egentlige historiske tid er det paa forhaand
klart, at Rom ikke har spillet den helt dominerende rolle,
den fik i den gamle latinskoles fremstilling, seiv ikke i dets
magtfyldes tid, da det umiddelbart grænsede til det bar
bariske Germania. Vel var det Rom, som gjennem sine
erobringer gjennem et par hundrede aar skabte pax romana
om Middelhavet. Men i dette romerske rige var det ikke
Rom, som var det helt beherskende centrum. Vel spredte
romersk sprog sig baade mod vest og øst. Men i Alexanders
gamle verdensrige var græsk det herskende sprog. I virke
ligheden var det kun gjennem et par hundrede aar, nævne
værdige værker skreves paa latin. Og da baandene begyndte
at løsne, saa var det ikke Rom, men Alexandria og Ryzans
som bar kulturtraditionen. Her var der übrudt sammen
hæng, helt til tyrkerne for halvfemte hundrede aar siden
erobrede Konstantinopel, efteråt muhammedanismen allerede
længe før havde bemægtiget sig de gamle kulturlande i
Mesopotamien.
For os nordboer skulde det være saa meget lettere at
blive kvit den skjæve opfatning, middelalderlig skolastik og
katolske forestillinger har fæstnet om Roms dominerende
betydning, som vor egen historie dog taler tydelig nok.
Hvad vei arierne fulgte til Norden, hvilke linjer deres
ældste kulturforbindelser fulgte mod sydøst, hvorledes Mykene
kulturen naaede Norden i den ældre broncealder, det er af
de ting, som maa tages under ny overveielse og vil faa
væsentlig belysning ved den sproglige ærkæologi. Men alle
rede for mere end halvtredje tusen aar siden gik veiene ikke
til Rom, det kan allerede nu sikkert vises. I den «yngre
474
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
