Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Margrethe Wullum: Folkehøiskolen - II. En norsk høiskole — Wergeland?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Margrethe Wullum.
vel kunde blive igjen, siden der engang har været om
menneskene, der flokkes ind til byerne for om kort maaske
at gaa arbeidsløse og jordbruget, som samtidig bliver stedse
vanskeligere af mangel paa mennesker om de tilsender af
udvandrere om de fremtvungne streiker med deres ofte
resultatløse nød og tilbagegang, som ogsaa de driver mod
Amerika! liver gang folk i deres anraab om arbeidshug
og arbeidsglæde har tegnet den tomme cirkel har jeg i
tankerne spurgt: hvor findes kraften, der i al ulighed mellem
de enkle forhold der de mangfoldige forhold her kunde
give det samme resultat for landet? Det resultat, at mennesker
vilde leve for dette vidunderlige land, saa det kunde blive le
vende alvor med «at øge dets gavn og stilne dets savn», som
saa mange hundred gange syngende er lovet istedenfor
at vise kjærligheden med løftet at ville «dø for det», for det
er dog vist det første, det trænger aller mest spurgt saa
længe, til Wergeland stod der saa levende, som gav han seiv
svar.
Og saa kom grundlæggelses-festen for Eidsvoldsskolen
og viste, hvor langt paa den vei det er kommet. Skolens
vægge var endnu ikke reist, kun den store grundmur og bjæl
kerne, og undervisningen begynder først nu i høst, og
dog er der meget at sige om den, for den er blevet indviet i
Wergelands navn, og det er da sikkert meningen, at den
skal arbeide i hans aand; thi bestyreren gjorde ikke indtryk
at være af dem, for hvem ord er mundsveir, og han sagde:
Vi har ikke havt nogen grundstens-nedlæggeise ved denne
skole. Stenen, som reises her til minde om Wergeland af
Eidsvolds ungdomslag, vil vi, som skal have med skolen at gjøre,
gjerne have betragtet som grundstenen for den. Maatte hvad
der ligger i det udsagn blive til virkelighed! og maatte det give
fortsættelse. Det afhænger jo af, om der er mennesker
nok, der vil give sig ikast med den store opgave. Wergeland
seiv — «hjælperen», vil saamæn gjøre dem det let nok, men
de vil sikkert faa føle, hvor langt vi er agterud, og at der er
mange mennesker og retninger, der kun er gaaet med i
den almene hyldest, fordi de har havt ham paa afstand. Der
vil uundgaaelig opstaa strid mellem den tendens, der nu
gjør sig gjældende paa alle kanter at ville ordne alt med
lov efter sit synspunkt og i liver sag ville gjøre menneskene
494
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
