Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Margrethe Wullum: Folkehøiskolen - II. En norsk høiskole — Wergeland?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Margrethe Wullum.
Han kjendte ikke dogmer, hverken religiøst eller verdslig.
Wergeland vilde hele sit liv gjerne være prest, det var,
fordi han hadede frygtens indvirkning paa menneskene, saa
han vilde fri dem for helvedesfrygten. Han sagde hindringen
for udviklingen ligger under altrene, det var, fordi han skilte
mellem livets religion og al den livsfornegtende ireligiøsitet
og den grumhed, som menneskene i middelalderen i religi
onens navn havde skjult i kirkedogmerne under altrene, og
hvoraf der ligger rester igjen baade her og der.
Og modsigelsen mellem menneskeligt og religiøst, hvor
findes den hos ham? Grundtvig maatte formelig skabe
sit nye dogme om Danmarks uundværlighed for kirken, for
åt fædrelandskjærlighed og kristentro skulde blive ét. Intet i
verden kunde for Wergeland være mere religiøst selvfølgeligt
end at elske sit land med en brændende kjærlighed. Hans
filosofi og hans religion var jo netop den store alt levende
omfattende kjede, hvor alt fra det mindste til det største er
af samme art, kun i forskjellig grad af liv, evigt stigende opad
mod forklarelse, hvori hvert folk og hvert menneske havde
sin plads og sin opgave i den store sammenhæng.
Og hvem kan tænkes bedre at kunne lære mennesker
arbeidets store ligefremme pligt end den, der har sagt: «kun
for sved sælger himlen dig brød», og som om sig seiv sagde:
«jeg har næsten trællet mig til døde i de fremmedes land»,
og skjønt han havde denne følelse, dog gjorde trællearbeidet,
fordi livet krævede det. De fremmedes land var døgnpoli
tikens og døgnkampens, hvor han, der var saa overdaadig rig
og saa overvættes fint fornemmende, paa en vis følte sig frem
med og pint, men ogsaa i det vidste han, at det store ofte er
en kjede af smaat som aaret af dage, og det smaa maatte
gjøres for at naa det store fædrelandets vel. Det er
arbeidshug, som kan forslaa!
Og kommer vi til det særlige, som den danske skole til
alles forundring saa særlig har naaet: at alt hvad der hører
til Jordens brng bliver saa inderlig vel gjort ja da behøver
det vist knapt at siges, hvad han kan lære menneskenc
om naturen hans egen glædes evige kilde. Vi ved, hvor
trofast der gjennem slegtled er arbeidet paa jorden her, men
ogsaa hvor vanskeligt det er blevet, fordi fler og fler kvier sig
for tyngslen. Om nogen maa Wergeland kunne faa den
496
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
