Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Irland og home rule. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
af jordspørgsmaalet, at alle deres klager, og berettigede klager,
over uretfærdig beskatning vilde forstumme den dag, de ved
indførelse af grundværdibeskatningen havde givet jordspørgs
maalet sin endelige og fuldstændige løsning. I stedet for at
arbeide for denne under det nuværende ministerium rime
ligvis opnaaelige reform, har disse førere i aartier kjæmpet
for umulige, som regel dødfødte jordreformer og for et home
rule, som de vilde misbruge den selvsamme dag, de havde
faaet det. Skattesystemet i Irland er saa vist uretfærdigt nok.
Det er galt i England, og saa er det dog ordnet saaledes
med eller uden bevidsthed om følgerne at det tynger
mangefold haardere i Irland. Skatterne i Irland er lagt
saaledes, at hvad godseierne levner, det tager skatterne; men
hvad kunde seiv den retfærdigst mulige omlægning gavne
bønderne? Der blev blot saa meget mere til godseierne. Og
disse skulde vel vide at faa det, for i et land som Irland,
hvor 372 million af 47a lever af landbrug, der er saadan en
rift om jorden, at bonden er villig til at betale alt udover,
hvad han behøver til det nødtørftigste livsophold, blot for at
faa adgang til denne jord. Seiv om derfor de irske parla
mentsmedlemmers skatteprogram var langt forstandigere,
end det er, vilde det dog absolut ikke gavne folket.
Da Irland i 1782 indgik unionen med England, var det
en stiltiende forudsætning, at det ikke skulde beskattes i
samme forhold som dette, men kun i forhold til dets virke
lige skatteevne. Ved selve unionsakten blev det saa fastsat,
at Irlands andel i skattebyrden skulde være Vit, hvilket beløb
skulde indkomme fra de dertil bedst egnede skattekilder uaf
hængig af, hvilke skatter der maatte paalægges i England.
Det er imidlertid langt fra, at denne overenskomst er bleven
overholdt, og en kgl. kommission, som var nedsat i 1895,
udtalte sig i sin indberetning bl. a. som folger: «At medens
den faktiske skatteindtægt fra Irland er omtrent en ellevtedel
af Storbritanniens, saa er Irlands forholdsvise skatteevne
ganske betydelig mindre og er ikke anslaaet af nogen af os
til mere end en tyvendedel.» Siden da er skattebyrden ved-,
blevet at stige i Irland og synke i England. Medens stats
skatterne i 1895 beløb sig til £ 7 500000 for Irland, er de nu
£ 10500000. Det vil sige, at de er blevet mer end for
doblede siden midten af forrige aarhundrede, medens i
506
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
