Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl W. Schnitler: Niti aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl W. Schnitler.
Niti aar.
korporation oppositionelle overfor det borgerlige samfund.
De hævder frihed og individualisme i meninger som i livs
førsel. Med al sin velgjørende friskhed tager deres væsen ofte
anstrøg af udfordrende haan og af bohémsk plumphed. Ordet
borger blir = spidsborger, hvem det især gjaldt at forarge.
Saa sterk var denne følelse, at trods gjennembruddets mænd
næsten alle stammer fra embedsslegter eller fra samfundets
høieste lag, stiller de sig alle i opposition mod vedtægt og auto
ritet og mod den borgerlige velanstændighed, som prægede forrige
tidsalders kunstnerliv. Man koketterer formelig med det mand
folkeagtige. Havde bondegutter og andre outsiders hidtil søgt
efter evne at arbeide sig op i det gode selskab, blev parolen
nu at bryde ud seiv for dem, som hørte hjemme der.
Nu vel ! Der er alt for længe siden kommet ro i ge
mytterne. Sværmeriets tid er forbi. Ogsaa denne generation
er paa sine ældre dage gjennemgaaende faldt tilbage i tryg
borgerstilling med honette ambitioner. Den er uden væ
sentlige indrømmelser kommet i forbund med autori
tetens mænd og er seiv blit autoritet. Men spaltningen
mellem kunstnere og borgerlige kredse raader trods modi
fikationer fremdeles. Yi lever sterkere end nogensinde i
klassekampens tidsalder. Og hvad kunstens beskaffenhed
angaar, er tendensen hos de yngre saa langtfra at imøde
komme publikums krav eller lette forstaaelsen tvertimod
er den steilt afvisende og forfølger ensidig artistiske maal.
Socialt er det bare en følgerigtig udvikling i samme ret
ning, nåar vi i den yngre generation paa visse punkter ser
fjerdestanden bryde ind i kunsten som i samfundslivet.
Inden kunstnernes som in den motiver nes k r eds
blir proletaren nutidens symbol. Det er udviklin
gens egen naturlige gang. Ytringsformen er ikke altid beha
gelig. Men nødvendig, saasandt kunsten er en aandsform,
hvis livsbetingelse det er at være i føling med sin tid.
Udviklingsrækken : dilettant, borger, fag-kunstner, prole
tar er ligesaa logisk som lærerig og kunde uden vanskelig
hed statistisk belyses. Den forklarer mangt og meget i vor
kunst- og kulturudviklings gang. Kunststudiet maa som al
anden historie udvikle sig til ren naturvidenskab. Helt
frugtbart blir det først paa bred kulturhistorisk grund.
517
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
