Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans Evensen: Samfundssygdomme og sindshygiene. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Samfundssygdomme og sindshygiene.
overhovedet er muligt at hjælpe ind i rækkerne igjen, og
betryggende beskyttelse mod dem, som mangler enhver
mulighed herfor.
Samfundssygdommene er naturnødvendige hændelser. Der
skal da ikke tages haardere forholdsregler, end det er nødven
digt for at værne om samfundets livsbetingelser. Og forholds
reglerne skal fremforalt fremgaa af naturvidenskabelige
undersøgelser af de enkelte individer, ikke af abstrakte
spekulationer over skyld og straf. Da strafferetspleien i hoved
sagen endnu hviler paa et andet grundlag, siger det sig seiv,
at de forholdsregler, som der gives anvisning paa, for en god
del hører fremtiden til.
De synsmaader, som fremholdes i bogen, er da de, som
for tiden er gjældende indenfor den del af sindssygeviden
skaben, som særlig beskjæftiger sig med herhenhørende under
søgelser. Forf. kan etsteds stanse lidt tidligere op end de
fleste, et andet sted gaa noget videre.
Naar det saaledes findes ørkesløst for tiden at foreslaa
et nyt system af forholdsregler overfor de saakaldte mindre
tilregnelige, skulde nærværende anmelder tro, at man i et
af fængslerne uden større udlæg godt kunde faa istand et
særfængsel for vel abnorme, men ikke helt sindssyge tanger
under psykiatrisk ledelse. Som fangebehandlingen nu er,
bereder disse forbrydere fængslerne mangengang de største
vanskeligheder. Det er fuldstændig hensigtsløst at idømme
dem kortere straf af hensyn til deres mindre tilregnelighed.
En straf, der desuden ofte bliver saa meget haardere, som de
faar alslags diseiplinærstraf i tillæg, fordi de ikke kan ind
ordne sig under en fangebehandling, som siet ikke passer for
dem. Hvad de trænger er, som ogsaa forf. udtaler, ikke
kortere straf, men en anden behandling.
Naar forf. kræver tvangsindlæggelse i kuranstalt af alle (?)
kroniske alkoholister og mener, at alkoholbegjæret
alene bør være tilstrækkeligt retsligt grundlag for frihedsberø
velsen, saa forlanges der vel baade for lidet og for meget.
Medicinsk seet er der ingen grund til at vente med
indlæggelsen, indtil der er udviklet en alkoholisk sinds
svækkelse, som der kanske ikke mere er noget at gjøre ved.
Der burde tvertom skrides ind jo før jo heller og ihvertfald,
saasnart alkoholtrangen viser sig at være uimodstaaelig. Fra
519
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
