Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
for 80-aarenes mænd. Men det skal i hvertfald vanskelig
kunne paavises som nu ved jubilæumsudstillingen —at der
er mere intens personligt syn paa naturen. Man kan tale
om, at udviklingen fra Dtisseldorf og «Munchenerbrunt» til
Werenskiolds bondejenter dengang er ført videre nu til endnu
rigere farvegivning, som hos Svarstad f. eks. Men paa
en maade kan jo dette siges at være mere en udvikling i
teknik end i kunst lad os sige som fra almindeligt fotografi
til farvefotografi i reproduktionshaandverket. Det kunstnerisk
afgjørende blir alligevel det individuelle, personlige kunstner
øie, som bruger tekniken.
Det gjaldt ogsaa i kamptiden i 80-aarene, at man blan
dede sammen det personlig kunstneriske med det tekniske.
Modsætningen mellem «oljetryksmaneren» og den impressio
nistiske farvedekomposition skilte retningerne iøinefaldende.
Vi staar imidlertid allerede nu paa tilstrækkelig afstand til at
se, at der kan være iige fuldlødig kunst givet ved «penslet»
som ved «klattet» maling, som det populært heder. Og vi
faar heller ikke nu tro, at en teknisk sterkere gjengivelse af
lyset i sig seiv er tilstrækkeligt til at betinge høiere kunst.
Det store tal rekruter, som dannede 80-aarenes fylking,
kan det gjerne indrømmes havde mangler i sin skole. Men de
gik til verket med en personlig intensitet, som sikret dem
seieren i hvertfald. Og det vil lidet nytte at søge at forklare
det sterkt individuelle og sterkt individuelt forskjelligartet
særprægede ved den lange række mænd fra den tid ligefrem
ved det, at de manglede den fælles skole. Det er i andre
almene forhold, vi maa søge en forklaring, nåar vi ved sam
menligningen dengang og nu ikke kan verge os mod en
følelse af, at gjennemsnitlig holder vi paa at gaa over i
en periode, da skolen spiller en relativt større rolle, da det
individuelle præg træder mere tilbage.
Et mistænkeligt tegn i den retning er, at det særlig
norske præg synes mere udvisket nu. I al sin forskjellig
hed havde dog 80-aarenes mænd et umiskjendeligt norsk
præg, som stadig faldt udenlandske kunstkritikere i øinene.
Det var ikke valget af motiverne, som gjorde dette. Tidemand-
Gude var mere nationale her, og det var jo netop med mo
derne europæiske kunstindtryk, de vendte hjem. De vendte
vistnok hjem ogsaa i motivvalg i stor udstrækning, men der
529
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
