Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Andr. M. Hansen.
eiendommelige forhold. Det er vel et halvt hundredaar
siden «den norske historiske skoles» lære blev sat i
system af R. Keyser og P. A. Munch, det er et fjerdings
hundredaar siden S. Bugges edda-studier gjorde epoke.
Det eiendommelige er nu, at ingen af disse skole-dannende
lærer har holdt sig. De banebrydende videnskabsmænds
blivende fortjeneste ligger paa andet hold, navnlig P. A.
M u n ch s kritiske sans har seet sammenhæng paa feiter, hvor
den endnu ikke er fuldt udredet. Og S. Bugge har virket
belivende paa sine elever mere ved selve dristigheden i hans
kombinationer, som overgik langt almindelig forsigtig skole
maner, men rigtignok lagde faren for fald mere nær end ved
det resultat, han søgte hævde om vor ældste literaturs tilblivelse.
Den første skole bares høit af en romantisk national
følelse, den sidste var den nationale folkehøiskoles mænd til
største förargelse karakteristisk er det, at ingen av deiene
havde synderlig indflydelse paa deres levedygtighed. Begge
er i hovedsag faldt sammen af sig seiv under den fortsatte
videnskabelige forskning. Netop den, som tiltalte national
følelsen mest, faldt endog mest afgjørende under den kritik,
som førtes af netop en af de første af det nationale gjennem
bruds mænd i 70—80-aarene, .1. E. Sars. («Udsigt», del 1
udkom allerede 1873).
Kndnu i 80-aarene herskede i aandsvidenskaben i snæv
rere forstand, i filosofien, en ældre skole, hegelianismen,
med tilsyneladende übegrænset magt. Som jeg paapegte ved
P. Wikners tiltræden som professor («Dagbl.» 18A 1885):
«Det kateder, han betræder, beklædtes i en række af 15 aar
af professor Lyng. Den anden filosofiske lærerpost ved
universitetet har professor Monrad indehavt i snart 40 aar.
Hvorledes har disse i de lange og kostbare aar sørget for
at fremme interessen for filosofisk tænkning, studiet af för
tidens og nutidens store tænkeres systemer, af de vekslende
almindelige verdensanskuelser, aandslovene og de etiske prin
ciper? Har de gjennem sin lange virketid om ikke stiftet
nogen skole eller virket beherskende paa tænkningen, dog
vækket enkelte til selvstændigt studium af de vekslende aands
retninger? Resultatet foreligger: af ansøgerne til det ledige
professorat i filosofi var der ingen norsk mand, ikke én, som
fandtes værdig blot til at tilstedes konkurrance med den
532
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
