Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Aall: Filosofien, dens metoder og maal - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Filosofien, dens metoder og maal.
av filosofien som heter etik, æstetik, religionsfilosofi,
retsfilosofi og historiens filosofi.
Med denne definition vender vi os til anden hoveddel
av temaet: Filosofiens videnskabelige metoder og maal.
Det synes, for med engang at karakterisere spørsmaalets
stilling, som om stoffet i vor videnskap, filosofiens indhold
altsaa, ikke er tilgjængelig for forskning paa ensartet maate,
men at man meget mere maa gaa frem efter en dobbelt
metode. Begge er empirisk dertil har aarhundreders
utvikling bragt det men den ene er empirisk og eksakt,
den anden kunde man betegne som empirisk og kon
struktiv.
Eksakt som matematiken er logiken. Erfaringsmæs
sig bevæger den maalbevisste og følgerigtige tænkning sig
efter ganske bestemte love, som uttrykker hvorledes begre
perne med nødvendighet sammenknyttes. Med eksakte og
empiriske metoder arbeider man ogsaa i studiet av sjæls
livet. Psykologien gaar i naturvidenskapernes spor i saa
maate. Og med den har hele filosofien faat en viss retning
henimot det empiriske. Men paa samme tid maa man er
kjende, at ikke alt hvad erfaringen fremlægger, kan behand
les efter eksakte metoder. Stundom maa den konstruerende
tænkning træ til. Andre kaar er heller ikke stillet viden
skaper som jurisprudens, historie, æstetik o.s.v.
Inden filosofien er erkjendelseslæren et bevis herpaa.
Erkjendelse erhverver mennesket ikke udelukkende ved
at føie iagttagelse til iagttagelse og derpaa linde en formel
for summen. Man gaar i forskningen ikke blot induktiv til
verks, men bruker ogsaa deduktionen.
Maxwell kunde matematisk utvikle den elektromagne
tiske lysteori. Herz’s opdagelse av energibølgen, hvis længde
han faststillet ved maaling, var kun den 25 aar senere anstil
lede prøve paa regnestykket. Adams og Leverrier var istand
til rent deduktivt at utlede tilstedeværelsen av en ny planet
og angi dens pläds paa himlen for et bestemt øieblik. Paa
dette sted i rummet rettet saa astronomerne kikkerten ind.
Saaledes blev Neptun opdaget. Forutsagt blev det fremdeles,
549
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
