Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Aall: Filosofien, dens metoder og maal - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg nævner nogen eksempler. Først de gamle:
A. Aall
blit videre utviklet, indtil vi har naadd vore dages psykologi
med dens laboratorier og instituter i omtrent alle kultur
lande.
Det nye opsving psykologien har faat, har bragt den i
frugtbar forbindelse med mange andre forskningsgrene, med
pædagogiken, med psykiatrien, med kunst- og sprogforsk
ningen, med teologien, retsvidenskapen, nationalekonomien,
Der kan nævnes som nye frugtbare forskningsemner : Vidne
utsagnets psykologi, de forskjellige forestillingstyper, viljelivets
naturtige bestemthet, sjælslivets utstyr ved de forskjellige
alderstrin.
De tanker man gjorde sig om sjælen like til for et par
slegtled siden, vil man nu ikke mere vite hvad man skal
bruke til, end en voksen hvem man leverer et barns leketøi
i hænde.
Anaximandes lærte, at sjælen var et luftartig væsen,
Hippo ansaa den for en slimet masse. Heraklit tok den for
en slags varm luft, pythagoræerne fandt dels ut, at den var
et bestemt tal, dels søkte de den i solstøvet. Demokrit talte
om et slags materielt sjælestof, sjæleatomer. Anaxagoras
betegnet den som et metafysisk bevægelsesprincip.
Først langsomt kommer bestemte sjælsevner frem: for
nemmelse, fantasi og tænkning, hukommelse, følelse og vilje.
De inddeles efter det forhold de indtar til hinanden som
logiske begreper ikke efter synspunkter git ved en
analyse av gjenstanden seiv. Saaledes er det helt til Kant
og Hegel.
Nu ta man til sammenligning vore dages psykologi.
Istedetfor domme om begreper iagttagelse av sjælelige
foregange, forsøk paa at maale, avlede og begrunde de eien
dommelige bevissthetsforeteelser. Her undersøkes for det
første sanselivet. Hvad og hvorledes vi ser, hører, smaker,
føler o. s. v. De spædeste uttryk for fornem meisen, dens
høieste mulige grad, de fineste overgange, betingelserne for
fornemmelsens opstaaen, deres sammenlignede karakter,
hukommelsens mekanisme, tankernes sammenkjedning, bc
vægelsernes økonomi, viljelivets grundbetingelser.
Hvilken forskjel fra før, da man spekulerte over rette
definition av aandens væsen og regnet samme antal virkelige
556
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
