Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Aall: Filosofien, dens metoder og maal - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Filosofien, dens metoder og maal.
venter sig frugt derav for det praktiske liv. Interessant er
det at se, hvorledes herunder overalt erfaringen, det empiriske
princip, vinder jordbund. Inden religionsvidenskapen har
tanken stillet det uavviselige krav paa forskning som formu
lerer sine (lomme, først efteråt den har skaffet sig fuldt over
blik over alle de væsentligere, med hinanden sammenlignede
religioner. Og likesaa inden retsfilosofien. Den sammen
lignende retsvidenskab viser, hvilke veie retsbevisstheten inden
de forskjellige folkekredse har slaat ind paa. Det tjener til
veiledning, vil man vurdere de principielle retsgoder og rets
midler.
Ved at de empiriske metoder kommer til gyldighet, kom
mer den almindelige retsanskuelse og livsanskuelse ind under
en utvikling. Det kan være tjenlig at dvæle litt ved det
sidste av de to nævnte begreper, ved livsanskuelsen:
Tænker man livsproblemet tilende, saalangt kundskap
og følelse rækker, saa stanser man tilslut ved det religøse
spørmaal.
Livet vurderes praktisk ut fra visse principer. Disse
principer søker for tanken sin begrundelse. Men vil man
linde de avgjørende bevæggrunde for en menneskeværdig
livsførelse, saa stanser man tilsidst ved en sum av ideale
følelser og værdiforestillinger. Disse gir det vi kalder
religion.
Ved spørsmaal av religiøs natur har filosofien til alle
tider talt et vegtig ord. Snart rensende ved sin kritik, snart
relningsbestemmende. Den indskjærper, at religionen maa
være meneskeværdig, etisk uangripelig. Intet krav maa ret
tes til mennesket i religionens navn, som vilde fornegle den
logiske tanke eller den historiske sandhet. Intet uædelt eller
uaandelig beståa av den grund, at det kan smykke sig med
aarhundreders ærværdighet. Men livad der i sandhet er
aandelig, og hvad der virkelig er ædelt, det vil menneskene
altid paany maatte tænke over, søke at forståa. Det er en
opgave for filosofien, for religionsfilosofien.
Samme opgave fører os til et nyt led i den kjede av
grundbegreper, som repræsenterer filosofiens indhold: nemlig
til etiken. Etiken og moralen gaar paa en mangfoldig gjen
stand: Grnndsætningerne for den menneskelige livsførsel,
det sedeliges oprindelse, den sedelige maalestok, de sedelige
559
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
