Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Aall: Filosofien, dens metoder og maal - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Filosofien, dens metoder og maal.
som ikke har fædrelandet i sinde. Fra første stund av ser vi ogsaa i
filosofens person en meget intim forbindelse av tænkeren og
borgeren paa samme tid. De gamle filosofer var meget ofte
nationale lovgivere, samfundsreformatorer, patriotiske digtere.
Filosofien vil ut fra sine egne forutsætninger ha et naturlig
maal i at styrke, fæstne og utdype følelsen og interessen for
fædrelandet, dets historie, kunst og sprog, dets kultur, dets
aandseiendommelighet, dets nutids kaar, dets fortids ære, dets
fremtids storhet.
Ut over fedrelandet søker det menneskelige blik mot
endnu videre horisonter. I fuld renhet fremtrær filosofiens
gjenstand først i det absolut almengyldige. Hvor er det at
finde? I visse praktiske idealer? Ja derom kan der stri
des. Om én ting er striden utelukket: Absolut almengyldig
er tanken, den logiske sandhet, erkjendelsen. Sandhetssøk
ning var jo navnet paa filosofien fra første historiske stund.
Som det var, vil det bli. Men sandheten forskes i frihet.
Man kan ikke forlange av matematiken, at den skal god
kjende en sætning uten bevis; eller av logiken, at den skal
betragte et præmis for en færdig dom, en slutning. Saale
des kan man heller ikke foreskrive filosofien andre metoder
end den frie videnskap.
Det har alle slegtens tænkere forstaat, fra Sokrates og
Anaxagoras til Giordano Bruno og Kant. Ved at hævde den
fri forskning gir filosofien slegten som princip tilbake, hvad
den har gjort bruk av som arbeidsvilkaar for at konstruere
sit system av tanker.
Ikke mindst ved at hævde principet om den fri sandhets
søkning blir filosofien et organ for den offentlige moral.
Men filosofien er først og sidst noget andet, noget mere
specielt.
Ikke ret og siet et lærefag, endnu mindre midlet til at
holde en stand oppe. Intet socialt eller politisk institut.
Filosofien har ikke sin rot i menneskenes følelse for hvad
der er nyttig eller fordelagtig, for hvad der lover magt eller
ære. Den er fremgaat av et hang som er grundet i
menneskets natur: Trangen til i fri og dyp tænkning at
besinde sig paa tilværelsens store spørsmaal.
Paa verdenssystemetsgrundforhold, sjælslivets mekanisme,
erkjendelsens love, livets opgaver og formaal.
561
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
