Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johs. Dalhoff: Andelsvæsenet i Danmarks landbrug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andelsvæsenet i Danmarks landbrug.
som foderstoffer og frø; de har dels deres direkte betydning
ved at forsyne mange landmænd med disse fornødenheder i
gode kvaliteter og til billigst mulig pris og dels virker de
indirekte regulerende paa den pris, hvortil købmændene sæl
ger disse vigtige fornødenheder.
Af langt større økonomisk og social betydning er dog de
danske «husholdnings-» eller «brugsforeninger» blevne.
De Rochdales væveres berømte förening har været deres
forbillede, idet den første förening af den art, der stiftedes i
den vestjyske købstad Thisted i 1866, oprettedes af byens
præst, pastor Sonne, der havde sat sig ind i de engelske
brugsforeningers historie og derefter fik et saadant foretagende
i gang i sin by. I de første aar derefter fandt denne för
ening kun meget faa efterligninger, men efterhaanden sam
ledes bønderne rundt om i landet om tanken, og medens
brugsforeningerne i byerne aldrig har faaet nogen større be
tydning, er de paa landet aar for aar, omtrent siden 1880,
gaaet stærkt frem, baade hvad medlemsantal og omsætning
angaar. Brugsforeningerne, for hvis forpligtelser medlem
merne er solidarisk ansvarlige, ledes af en af bestyrelseri an
taget dels fast dels med udbytte af omsætningen lønnet «ud
deler», og overskuddet fordeles til medlemmerne i forhold
til deres indkøb. Anfallet af foreninger var i 1875 : 95, i
1892 : 547 (med 75 000 medlemmer) og i 1905 henved 1000
med 158 000 medlemmer. Da antallet af husstande paa lan
det er omtrent 350000, vil det ses, at ikke langt fra hver
anden husholdning er medlem af hrugsforening.
Tanken om et nøjere samarbejde mellem de opstaaende
brugsforeninger ligger jo nær og er allerede for længe siden
forsøgt at blive ført ud i det praktiske liv; begyndelserne led
dog under mange vanskeligheder, der først i 1896 kunde
siges at være overvundne, idet det i dette aar lykkedes at
samle foreningerne i en stor fællesforening for Danmarks
brugsforeninger, der tik sæde i København. Denne fællesfor
ening har i de siden da forløbne aar udviklet sig til at blive
en meget stor baade industriel og merkantil forretning, hvoraf
de allerfleste enkelte brugsforeninger er medlemmer; for at
blive medlem maa de tegne en andel paa 100 kr. for hver
20 medlemmer og hæfte med den tegnede sum for fællasfor
eningens forpligtelser. Denne, der netop i aar har taget i
567
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
