Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Eitrem: Ibsens gjennembrud. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ibsens gjennembrud.
lykkes mig; til vaaren eller ialfald ud paa sommeren haaber
jeg at have begge dele færdige.» Slutningen af brevet er
vigtigt da det gir hele hans Brand-stemning fra den høst:
«De politiske forhold hjemme har bedrøvet mig meget og
forbittret mangen nydelse for mig. Løgn og drømme var
altsaa det hele. Paa mig vil ialfald de sidste tiders begiven
heder faa megen indflydelse. Vor gamle historie faar vi nu
slaa en streg over; thi nutidens nordmænd har aabenbart
ikke mere med sin fortid at gjøre, end grækerpiraterne har
med den slegt, der seiled til Troja og blev hjulpen af guderne.
Jeg ser af dit brev, at du har haab; ja gid det var saa vel,
og at det ikke maatte skuffes.»
Udover høsten er vist alle lysalferne blit ganske borte
tidspunktet kan ikke fastsættes. Han har følt dette som et
offer: Brand som opgir sin kirkevei (Ep. B. 1451) for at gi
sig helt hen til kaldet i de smaa forhold, det er jo Ibsen
som vender hjem fra sin tankeflugt gjennem verdensrigerne
til sit eget land, som ofrer sin verdensdigtning for op
gjøret med sit hjem og sit folk.
Et brev til Bjørnson fra midten af december 1864 er
desværre ikke i samlingen. Ibsen indrømmer senere at det
var «skrevet i en ukjærlig, bitter, maaske overdrevent haab
løs tone, idet jeg omtalte vort lands anliggender og fremtids
udsigter ... De sørgelige tanker paa forholdene hjemme
kan jeg ikke løsrive mig fra og har ikke kunnet det under
hele min reise». I det brevet har han ogsaa sagt at han
ikke vil hjem, og hermed stemmer det godt at det eneste
digt han lod offentliggjøre i disse aar, Abraham Lincolns
mord (15de april 1865) kom i dansk «Fædrelandet» l.
Det brev han skrev til Bjørnson 28de januar 1865 er
derimod bevaret (I s. 91). Vi faar høre at hans arbeide
(bare ett nævnes nu) «volder ham megen glæde, men det vil
faa en temmelig mørk kolorit overhovedet». Det er kanske
ogsaa værd at lægge merke til at et par udtryk i dette brev
findes i den episke Brand.
Der er i de fundne fragmenter bevaret vidnesbyrd om
1 Alle de andre her nævnte smaadigte gjemte han til en digtsamling.
Gjennem J. B. Halvorsen har han meddelt oprysninger om disse digtes til
hlivelsestid, «til bedre forstaaelse af deres tekst».
573
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
