Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Eitrem: Ibsens gjennembrud. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ibsens pjennembrud.
rasende fart; renskrift tat med større omhu og utallige
rettelser indført; trykmanuskriptet, næsten uden feil, om
hyggelig udfærdiget i skjønskrift. Paa tre maaneder!
Enhver som læser «Brand» faar indtryk af at digteren
formelig har været i en rim- og rytmerus, saa flommende er
rimene, saa henførende er rytmerne. Og man merker at
han ikke altid veied sine ord paa guldvegt han tar versi
fikationen langt mere overlegent end i eposet, som er udført
med pedantisk penslethed og vidner om megen digtermøie,
for ikke at tale om Rimbrevene og Ballonbrevet. Der er
her intet som støder øiet eller øret i dramaet er der
mangfoldige ting som skurrer, men hvem bærer ikke over
med disse nåar vi til gjengjæld har inspirationens elan og
udtrykkets uvørenhed!
Hvorledes har da Ibsen brugt sit episke digt under ud
arbeidelsen af sit drama? Det er klart at han har maattet
huske store partier af eposet udenad; vi ser jo for vore øine
hvorledes han har omskrevet og renskrevet og skjønskrevet
det, hvorledes han har hamret, filet og poleret. Hvad han
især har husket var det som helst klæber sig i hukommelsen:
rim, billeder, pointer. Netop dette tinder vi igjen i dramaet,
akkurat som vi tinder rim, billeder, pointer og formler fra
digte han tidligere havde skrevet.
Nu kom det vel med at alle disse forarbeider var gjort.
«Det forbandede skriverhaandverk», som Brendel, dette iro
niske selvportræt, set i hulspeil, taler om i «Rosmersholm»,
det har ikke mindsket inspirationen. «Brand» er én støb
ning i høiere grad end noget andet ibsensk verk; der er intet
som forstyrrer stemningen. «Jeg læser intet andet end bi
belen», skriver han til Bjørnson; «den er kraftig og sterk».
Her anslaar Ibsen seiv den grundtone som klinger gjennem
hele verket, og fremfor alt skaber enheden. I den episke
«Brand» förekommer der nok leilighedsvis reminiscenser fra
bibelen. Men de er slige som ethvert kristelig opdraget men
neske vil ha til sin raadighed ; de er ofte farveløse, under
tiden banale. I dramaet er de bibelske vendinger og fore
stillinger langt flere og af en slig art som forudsætter en
nøie bibelkundskab. Prestens skjæbne er målet med dristige
bibelske farver; han har at bringe sin søn som offer, som
577
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
