Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvar B. Rolfsen: Brev fra Konstantinopel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brev fra Konstantinopel.
Lederne og udøverne af denne skjændselsdaad sidder nu under
laas og lukke; den græske presse kræver eksemplarisk afstraf
felse, og grækerne har demonstreret i tusenvis i gaderne i
den anledning. Begivenheden har sat meget ondt blod.
Ulemaerne under den reformvenlige scheik Ul Islams
ledelse præker fred og forsonlighed i moskeerne og udtaler
fordømmelsesdomme over fanatismen mod de kristne, den
er Muhameds lære fremmed og kan kun bringe skam og
skjændsel over deres hoveder. Men hvad kan det nytte?
I Armenien er myrderierne allerede i fuld gang igjen, og
her i Konstantinopel slaaes der daglig op plakater, der opfor
drer til at nedsable alle kristne. I en af disse heder det:
De kristne anfalder vore moskéer og vore kvinder. Lad dem,
der endnu har en smule tro og religion i behold, holde sig
færdig til næste varsel. Død over de kristne! Seiv om disse
udraab kun er beregnet paa at fremkalde ængstelse og uror
ei- hensigten alligevel naaet.
Forretningslivet har siden konstitutionens indførelse ligget
nede. En av dens første virkninger var det reneste økono
miske anarki som følge af arbeidsnedlæggelser inden saa godt
som alle arbeidsklasser og næringsgrene: kuskene, de forskjel
lige fremmede jernbaneselskabers funktionærer og arbeidere,
arbeiderne ved alle større industrielle bedrifter, bagerne, bar
bersvendene, kellnerne, sjauerne, ingen korporation vilde vise
mindre forstaaelse af begrebet frihed og lighed end den anden.
Og da streik hører til de ord, der i absolutismens tid blandt
mange andre ikke fandtes i nogen censureret tyrkisk ordbog,
og derfor ikke kunde praktiseres, kunde man jo gjerne unde
dem den fornøielse. Saa meget mere som enkelte arbeids
givere benyttede sig af de tidligere tilstande til at holde
arbeidernes løn paa et lavmaal, som var langt under det
passende.
Komiteen «Union og Fremskridt» var paa færde sent og
tidlig for at faa disse streiker bilagt, men neppe var den ene
belagt, før en ny brød ud. De mest ondsindede var som
bekjendt streikerne ved Chemin de Fer d’Analolie og Chemin
de Fer d’Orientaux, der afskar passager- og postbefordring
mellem Konstantinopel og udenverdenen i over en uge.
Heraf benyttede den bulgariske regjering sig til at lægge
beslag paa den del af banestrækningen, der gik giennem Bul-
583
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
