Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans Evensen: Samfundssygdomme og sindshygiene. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans Evensen.
de er tiltaget forholdsvis mere, end det var at vente, er van
skeligt at svare paa. Da hverken den enkelte eller samfundet
nogen gang vil blive fuldkomne, kommer det sidste altid til
at slutte om en kjerne af samfunds-udygtige bestanddele. Jo
mere man regner med denne kjerne, desto mindre indflydelse
vil maa tillægge de forskjellige straffe- og beskyttelsessyste
mer. Man maa bare ikke af den grund lægge hænderne i
fanget. Det, som viser sig feilagtigt, bør rettes, og nåar et
system aabenbart er lige virkningsløst som det, det i sin tid
afløste, er det atter berettiget at prøve nye synsmaader. Al
straf kommer selvfølgelig efterpaa, og den kommer just, fordi
den ikke har kunnet forebygge forbrydelsen. Hvad der mest
kan indvendes mod den ældre straffeordning, er vel det, at
den ikke vil give slip paa de tidsbestemte domme, og at
dens forebyggende virkninger væsentlig har været indskræn
ket til det tidsrum, hvori den har holdt forbryderen borte
fra samfundet. Det har tildels ikke været længe nok. Men
den tid, da forbryderen straks sendtes ind i evigheden, viste
heller ikke gunstige resultater. Det, som der nu tages sigte
paa, er forebyggelse af alle de indre og ydre aarsager, som
fører til forbrydelse, arbeidet for en virksom samfundshy
giene. For den sag er Svenson en ivrig talsmand.
Ikke alle Ibrudsætninger vil her vise sig lige holdbare.
Til de mere tvilsomme hører den antagelse, at forbrydelsen
sandsynligvis er et udslag af degenera ti o n. Herimod
taler allerede den omstændighed, at bare 4 pet. af forbry
derne er kvinder, medens de to kjøn eliers i nogenlunde
lige grad antages at blive ofre for de andre former af dege
neration. Forf. mener rigtignok, at prostitution hos kvinden
maa regnes lige med forbrydelse hos manden. Almindeli
gere er vel den antagelse, at utugtserhvervet svarer til løs
gjængeri. Forf. har kanske ikke ment andet, end at den
overveiende del af vaneforbryderne er daarlig udrustede med
aandsevner, og at de ydre forhold virker mest paa dem,
som har mindst modstandskraft. Men dette lader sig meget
bedre sige uden slagordet degeneration. Man tænke sig bare
den sætning, at «degenerationen gjør individet udygtigt til at
tilegne sig sit samfunds kultur», anvendt paa de «degene
rerede» kulturstøtter, en Søren Kierkegaard, en Esaias Tegnér,
en H. C. Andersen.
594
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
