Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Bosnien og Herzegovina under østerrigsk herredømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
Der er i Europa kun meget ringe kjendskab til de virke
lige forhold, under hvilke befolkningen i de to provinser
lever, fordi det er lykkedes den østerrigske regjering omtrent
fuldstændig at kvæle de undertryktes skrig. Fra aviserne
lærer man intet, fordi de bliver undergivet en med tysk
grundighed foretaget præventiv censur. Før bladet kan ud
komme, maa det i sin endelige skikkelse sendes til censuren;
hvad der da udstryges, maa erstattes med andet stof, thi ellers
vilde den blanke plads jo give Europa anledning til mis
tanke om, at alt ikke var saa vel, som det skal se ud til.
Skulde bladet alligevel mishage autoriteterne, saa forbydes
det simpelthen. 187 blade er i løbet af okkupationstiden
blevet foibudte. Nu er der ingen flere. Den sidste redaktør
afsoner en fængselsstraf paa 15 femten ! aar i festningen
Komorn for de af ham begaaede presseforseelser.
Hvis saa nogen ønsker at bereise landet for seiv at
undersøge forholdene, da er det intet i veien herfor. Man
faar fri reise paa første klasse og frit ophold paa de bedste
hoteller; men man faar ogsaa fri ledsagelse af en eller flere
af regjeringens embedsmænd, der nok skal sørge for, at man
ikke ser andet, end hvad der er bestemt til at sees, og man
faar tillige fri ledsagelse af spioner, der følger hvert ens
mindste skridt. Hvis man paa den anden side vælger at gaa
uden regjeringstilladelse, da er der jo en mulighed for at se
de ting, der ikke maa tales om; men da er der heller ingen
ende paa de fortrædeligheder, som embedsmændene over
hele landet kappes om at berede en. Og dog vil det være
for intet at regne i sammenligning med den behandling, som
de lader den indfødte befolkning blive til del, en behandling,
der faar sit betegnende udtryk i den overalt udtalte længsel
efter de gode gamle dage under det ingenlunde for vel anseede
tyrkiske herredømme.
Tilstanden dengang var saavist ikke for lykkelig. Næsten
al jorden eiedes af rige muhammedanere, de saakaldte agaer,
medens de oprindelige serbiske eiere, fra hvem den var
bleven konfiskeret, som regel drev den som et slags métayers.
I aarlig afgift maatte de betale fra Vs til 1k og under
tiden mere af bøstudbyttet. Ogsaa skatterne var høie, og
store uregelmæssigheder fandt sted i deres opkrævning. Først
var det tienden, som i disse provinser androg til en tiendedel
608
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
