Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Eitrem: Ibsens gjennembrud. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. Eitrem.
dres fordybet i læsningen af den nye Synnøve Solbakken
(se Samtiden 1908 s. 98).
I 1859 synes han at ha modtat den første dybe indtryk
af høifjeldet («Høifjeldsliv» blev brugt ved en aftenunderhold
ning 9. dec. 1859, og «Paa vidderne» stod i en nytaarsgave
for 1860). Sommeren 1862 företog han en lang reise over
storfjeldet til Vestlandet med offentligt stipendium for at samle
sagn. Fra reisen kom Ibsen hjem med ikke mindre end
70—80 hidtil utrykte folkesagn samt endel eventyr, og af
slutted straks en kontrakt med en boghandler om udgivelsen
af en vidtløftig sagnsamling. Den arbeided han med hele
vinteren endnu i mars 1863 beskjæftiger den ham. Den
udkom imidlertid ikke, og manuskriptet er blit borte. Ind
beretningen til universitetet om hin reise er mager, men nåar
den suppleres med «Brand» og «Peer Gynt», kan udbyttet
ikke siges at ha været saa utilfredsstillende endda. Den
sidste sommer Ibsen tilbragte hjemme (1863) har han atter
foretat en mindre stipendiereise i samme hensigt, maaske til
det trondhjemske; det maa ha været efter tilbagekomsten
fra kanske i juli. Lang kan reisen ikke ha været;
i begyndeisen af august sidder han atter ved skrivebordet
beskjæftiget med «Kongsemnerne».
Ett eksempel paa hvorledes det saaledes indvundne metal
blev præget poetisk, vil være nok. I et paa Søndmøre op
tegnet sägn, so ni Ibsen hørte af en bonde, læser vi om en
gut som blev indtagen i berget, oplever meget der, møder en
pige som vil ha ham, reddes ved klokkeringning. Dette er
jo et motiv som er brugt i «Peer Gynt». Det er dog ikke
min mening at denne søndmørsbonde er Ibsens eneste kilde.
Den bergteknes historie er fortalt af mange, saaledes af
Hammerich i «Brage og Idun», dette skandinavismens arsenal,
for 1840, 2 bd., 2 h. s. 450, hvor sagnet er fortalt med visse
træk der bestemt minder om Peer Gynt: gubben frir for
datteren; gutten negter at gaa ind paa visse betingelser;
gubben gir ham gutterne sine ivold, og de kaster ham uden
for. At Ibsen har læst Hammerichs skildring af en tur i
Norge i 1834 med dens mange sagn, er høist sandsynligt,
da han jo under sit arbeide med ovennævnte stort plan
lagte sagnsamling maa ha gjennemgaat den dertil hørende
literatur.
624
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
