Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Eitrem: Ibsens gjennembrud. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. Eitrem.
norsk embedsmandsstyre og bureaukrati som i «Folke
fienden» og tingfærd og valgkamp og talers flugt som
i «De unges forbund», kort sagt han gir os symbolsk et
helt lidet kongerige Norge.
Og endelig har han paa færden samlet de natur
i ndtryk han i syden digted paa, ligesom vore malere
Johan Dahl, Fearnley, Gude, Tidemand i sine atelierer i ud
landet nytted skizzerne fra sine sommerreiser i vore fjelde
og dale. Kun laa d e til en vis grad under for fremmed ind
flydelse, hvad Ibsen engang søgte at paavise (se ovenfor s. 630).
Det skjær undgik Ibsen lykkelig.
I det hele taget har hensigten med hans studier og reiser
udelukkende været kunstnerisk han har neppe (som Jørgen
Moe) forberedt sig til et videnskabeligt yrke. Hans lange
maal, forfulgt med egte Ibsensk konsekvens, seighed og be
grænsning, var at udnytte det folketraditionelle stof poetisk.
Og man maa si at han havde anlagt denne sin förberedelse
som nationaldigter meget bredt. Den vidner om kunstnerisk
alvor og en sans for metode som sjelden forenes med digte
risk genialitet. Og nu, under hans krisis, syntes hele dette
vidtløftige arbeide at skulle være spildt. Han har under
krisen virkelig tænkt at han sang som «Norges sangersøn»
sit sidste kvad. Men saa blev det ikke. I fuld overens
stemmelse med hans økonomiske sans blev det indvundne
stof udnyttet, men rigtignok paa en maade som han under
sin omhyggelige förberedelse ikke havde tænkt sig: istedenfor
det positive billede fremkaldtes et negativt.
Billedet linder vi i «Peer Gynt», men ogsaa i «Brand»-
digtningen er der fuldt op af folketraditionelle elementer.
Disse maa dog ikke søges i stykkets fabel, men i billeder,
poetiske ndtryk, metaforer, episoder. I eposet stiger saaledes
føreren forsigtig af hesten og opfordrer de reisende til at
kaste to kvister i kors for sin fod det skal ifølge folke
troen afvende ulykke (Ep. B. v. 587). Vi hører om «kogle
korn» (B. 50; et lavet, halvt dansk udtryk for «villarkorn»),
om sølv i riflepiben (B. 255), om Fanden som sidder ved
veikanten og skriver op sjælene i en bog (B. 221). Der er
jutuler i fjeldene (Ep. B. 655), nøk i elvene (v. 656); drauger
graater og troll skriger (v. 1086—7). At folket vender sig
bort fra sine pligter, falder det naturligt for folkloristen at
626
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
