Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edle Hartmann Schjødt: Kristianiakauserier. II. Den hublige cirkus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristianiakauserier.
familie. Den bestaar af barn og forældre. I henfarne tider
for en tyve-tredve aar tilbage da verden havde mindre
verdenserfaring, og vi levede livet frækt i den vildfarelse, at
de store var lidt klogere end de smaa, da bestod familien af
forældre og barn. Men efteråt der er indført parlamentarisk
barnestyre, har hjemmets etikette forandret karakter. Jeg
faar derfor først præsentere nnmer 1 i huset, hr. stud. art.
Trygve Olsen. Han er storpolitiker, literaturskjønner han
kan baade sin Ibsen og sin Nick Carter i det hele en mand,
man bøier sig for, ja han er saa begavet, at han næsten burde
udnævnes til rigstosk. Han harsker sig over gammern, som
mangler totalt forstaaelse af ungdommen nutildags og er
schvinagtig gjerrig med lommepenge; er hyggelig overlegen
mod mutter; afvekslende paa krigsfod og govenner med
søsteren Hjørdis; haardhændt tyran mod de yngre brødre;
snil og faderlig omend lidt streng imellem mod Lillemor; og
grov og sinna og muntert ertende mod «jenta», som beundrer
ham, «han er jussom saa likandes,» siger Lava. Alt i alt en
snil kjæk bra slampet utækkelig genert indbildsk intelli
gent tosket munter hvalpet hyggelig gut, ikke overdrevent
flittig, han er i anden gymnasie ikke graverende doven.
Marnas stolthed, papas hemmelige stolthed og ærgrelse. Up
to date i anskuelser og snipper; hænderne med de lange sorte
negle dybt begravet i bukselommerne, hvaffan er bukse
lommer til ellers? Hans last er at røge cigaretter, og det
skal naturligvis ogsaa gammern grine for, hvad der virkelig
er urimeligt. For jeg har kjendt gammern fra barn af, og
jeg ved, at fra han var seksten aar, hang den lange piben i
hans mundvig den udslagne dag; han kom desuden til sin
fars ærgrelse slæbende ind til middagsbordet i tøfler; men se
det glemmer gammerne nutildags. Vi skal rose vor nu
værende ungdom for dens ædruelighed. De ved, pons
og selters er «tender saa dellikat», men man morer sig i
regelen ligesaa godt paa en appelsin. Trygve foragter kvinden
som menneske han kan ikke tænke sig nogensinde at
træffe en kvinde, som hvad aandsmodenhed angaar skulde
kunne staa paa høide med ham ! og kalder gamle jomfruer
over to og tyve aar for «disse neutra» — eller nåar han er altfor
uhyre vittig hehe! for nautra; men skriver de digteriskeste
641
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
