Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Moltke Moe: Nationalitet og kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nationalitet og kultur.
organisme i vanlig mening; det lever ikke noget eget, frit
staaende liv, som dyret eller planten De har aldrig set et
sprog, som De ser andre levende organismer. Naar vi kalder
sproget en organisme, opererer vi egentlig med et billede.
Det er snarere et system. Leve gjør sproget bare i den
enkeltes bevisst het, i Deres og i min. Det ser vi derav,
at hvert barn som kommer til verden, maa begvnde med at
lære sit morsmaal, det er ikke medfødt, men erhvervet.
Sproget er skapt av menneskets tanke og bundet til det
menneskelige bevissthetsliv, som stadig er under omdannelse
og utvikling, baade hos hvert enkelt individ, og fra slegtled
til slegtled i generationernes løp. Ændrer saaledes indi
viderne og slegten sig «under forvandlingens lov», saa ændrer
naturnødvendig ogsaa sproget sig, efter den samme lov.
Og vokser da de to stridende deler av vort folk, i slegtled
efter slegtled, hen imot hinanden, saa vokser følgelig ogsaa
begge maal former nærmere og nærmere hinanden.
Hvem av dem som faar mest at si, det vil kappestriden
avgjøre. Den største indsats — jeg mener ikke den om
fangsrikeste, men den som er dypest og personligst den
faar overtaket. Og kan begge gi en like stor indsats, vil
resultatet bli en ny, høiere enhet av begge maal, med langt
større simpelhet og klarhet end noget av dem nu eier.
Ogsaa i sproglivet raader utviklingsloven, den dobbelt
sidige kulturlov. Sproget er jo selv det vældigste og vid
underligste kulturutslag.
Er de rigtige, de grundtanker jeg har søkt at gi uttryk,
maa jeg følgelig negle rimligheten av en kamp, et virkelig
motsætningsforhold, mellem de nationale krav og kultur
kravene. Spændingen kan nok skjærpes til en tid. Men da
er det enten fordi utviklingen skyver en enkelt side sterkt
frem i øieblikket, saaledes som med sprogspørsmaalet hos os
nu; eller ogsaa fordi chauvinisme eller snobberi tar magten
for en stund, men chauvinisme er ikke det samme som
det nationale, bare vrangsiden av det, og snobberi er ikke
kultur, men vrangsiden av kultur.
Det hører ingen steds hjemme at sætte nationalitet og
kultur op mot hinanden, enten man saa stiller nationaliteten
27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
