Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Munthe: Rythmisk kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerhard Munthe.
af hvad der er rigtigt eller utilladeligt, gaar det paa samme
maade. Hvad en kunstner kan opnaa og maa tilstræbe, er
derfor at tilfredsstille den følelse han selv gjennem sine
specielle forudsætninger og sin særegne begavelse har for
baade skjønhed og rigtighed.
Ser vi tilbage opigjennem tiderne, saa ser vi kunsten
samlet i store fællessyn, og jo længere tilbage, jo længere
varer disse kunstperioder, og jo mere ensartede forekommer
de os. Vi slutter os til at kunsten har havt strænge love og at
individet har havt trangere plads før end nu, helst da sikkert
udviklingen i kunst som i alt andet staar i sammenhæng
med den sociale udvikling og derfor nedover tiderne har
fulgt arbeidet mod individets større frihed.
Naar vi taler om vor tid, er det som individualismens
tid i kunst, som en tid fri for stavnsbaand og love og løst
fra den gamle uniformitet. Der er dem som ryster paa
hodet af al denne frihed. Jeg mener, at om vi kunde se
vor tid med fremtidens øine, for ikke at tale om fra samme
fjerne hold som vi nu ser paa den gamle tvang, saa vilde
den se meget ensartet ud, og bundet indenfor en meget
stræng naturalisme som vor tids fastslaaede form. Naar der
er sat et giærde omkring denne udtryksform, saa ingen
ikke engang stilisterne vover sig udenfor, saa er dette en
indskrænkning ogsaa i følelseslivet, fordi udtryksformen vir
ker tilbage paa dette. Og det er vel saa, at vor tid ikke
mærker nogen tvang, men enhver tid har vistnok anseet
sig for den allerfrieste.
Om vi havde levet f. ex. paa gothikens tid, saa havde vi
ikke mærket noget til al den stiltvang som nu prædikes. Vi
havde været børn af vor tid og ellers gjort det originaleste
vi bare kunde. Akkurat som nu. Da man bebreidede
Moritz v. Schwindt at han var faldt ud af stilen i et af sine
billeder, saa svarede han ved at blande tre af de bekjendte
stilarter sammen i sin «Bestøvlede kat». I et staffelibillede,
eller alt som ikke skal armide sammen med arkitektur,
kan aldrig en stilart bli noget mere end de andre midler
kunstneren bruger for at illusionere sit motiv eller om
man vil for at blive i sin egen «stil». Men ligesom der
er en væsensforskjel mellem monumental-dekorativ kunst og
et uafhængigt flytbart kunstværk, saa burde kunstnerens
34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
