Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Finn Nyquist: Fra positiv til fri religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finn N3rquist.
ind. Der blir ikke tale om en stadig fortsat søgen efter
sandheden, ingen fri ’forskning efter ny udvidet erkjendelse.
Den eneste sande videnskab blir for dem den teologiske
eksegese. Ethvert positivt religionssystem, hvor alt paa for
haand ei fastsat (= posUum est), maa derfor være en svoren
fiende af al fri forskning og bør ogsaa principielt bekjæmpes
af den frie forsknings venner.
Ifølge den frie religiøse tro gives der ingen en gang for
alle i historien aabenbaret sandhed. Religionen har mistet
sit tidligere urokkelige støttepunkt. Vi har ikke længere noget
absolut matematisk nulpunkt at gaa ud fra, men kun vor
egen personlige tro paa, at der er noget værdifuldt, en dybere
mening ved tilværelsen, og at vi træder i dette værdifuldes
tjeneste, naar vi forsøger at understøtte denne mening, naar
vi forsøger at udvikle alle vort væsens høieste muligheder,
skaber værdier og stræber efter at leve et saa rigt liv som
mulig, baade aandelig og legemlig, naar vi handler i
overensstemmelse med det, vi i vort indre føler er ret og
sandt. Det er som hjælpemiddel til at naa det maal, det
ideal, som enhver af os bærer i sit indre, at religionen faar
sin store betydning. Gjennem den sikre forvisning om, at
der bag det ydre, vi her arbeider med, findes en værdifuld
realitet, skal den gi os fornyet mod til at ta fat, om vi en og
anden gang under det praktiske liv skulde bli træt og modløs.
Hvorfor kan nu en religion som den nuvæ
rende kristendom ikke tilfredsstille et individ,
som staar paa naturvidenskabens moderne
standpunkt? Hvad er det for erkjendelser, nu
tiden sidder inde med, som nødvendigvis maa
finde plads i enhver moderne livsanskuelse?
Jo, først og fremst er det den kjendsgjerning, at jorden
ikke længere er universets centrum, hvorom hele det øvrige
maskineri dreier sig. Den er en i størrelse ialfald for
holdsvis mindre betydelig medspiller i et af de store verdens
dramaer, et af de solsystemer, hvoraf der tindes ikke et,
men billioner og atter billioner af lignende og endog betydelig
større rundt i det uendelige verdensrum. Antallet er uendeligt,
og afstandene er uendelige. Selv det solsystem, den stjerne,
som er vor nærmeste nabo, ligger dog saa fjernt, at vi for at
fatte den umaadelige afstand ikke kan bruge de almindelige
42
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
