Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Finn Nyquist: Fra positiv til fri religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra positiv til fri religion.
man arkæologisk har fundet, er ikke merker efter noget
fald, men en stadig fortsat udvikling opad.
Selve billedet af tilværelsen her paa jorden er for nu
tiden intimt knyttet til evolutionslæren: At alt or
ganisk liv til og med mennesket er fremkommet
ved en gradvis udvikling fra de enkleste, mest
primitive spirer i løbet af umaadelige tidsrum.
Denne lære staar ikke længere som en tvilsom hypotese, den
er en sikker videnskabelig kjendsgjerning. Der gjøres snart
ikke et nyt naturvidenskabeligt fund, uden at det samtidig
danner et tilsvarende bevisled for lærens sandhed. Tusener
af bekræftelser og ikke en eneste modsigelse. Om maaden T
hvorpaa denne udvikling er foregaaet, om de kræfter, der
her har været virksomme, kan der være uenighed og uover
ensstemmelser; men om selve evolutionen som kjendsgjerning
er ingen, som kan og vil tænke konsekvent naturvidenskabe
lig, længere i tvil.
Men dermed er ogsaa samtidig afgjørelsen truffet an
gaaende selve kjernepunktet i kristendommen, troen paa en
af Gud forordnet historisk frelsesgjerning. Naar vi nemlig
ved, at der er henrundet mangfoldige millioner af aar med
udvikling af stadig nye livsformer, og at selve mennesket
ialfald har eksisteret et hundrede tusen aar forinden dette
historiske tidspunkt, hvor kan man da vedhli at tro paa det.
Hele den organiske udviklingsproces maa ud fra den for
udsætning, at mennesket er den eneste hensigt og dets frem
tidige skjæbne det eneste formaal, staa for os som
meningsløsheden selv. Man kan naturligvis trøste sig med,
at al den øvrige meningsløshed i tilværelsen kan være saa
temmelig ligegyldig for os begunstigede, eneste meningsberet
tigede væsener, eller man kan stænge af og sige : det skal
du ikke befatte dig med, det hører med til mysteriet, det
übegribelige. Ja, den som kan, faar tro det. Jeg kan det
ikke. Jeg kan umulig tro paa et saa vanvittigt mysterium,
hvor det eneste afgjørende point først kommer til aller
sidst i den uendelige række. Naar jeg ser udover hele
den lange udviklingskjede, hvor led gjennem modgang
og kamp føies til led, og hvor vi overalt finder den
samme krampagtige lidenskab i fastholden og udvikling af
livet, tror jeg, og maa jeg tro, at hvert eneste led, hver
47
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
