Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Finn Nyquist: Fra positiv til fri religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 Samtiden. 1909.
Fra positiv til fri religion.
moralsk trang til at hævde og tro paa en fri vilje. Men
hvorledes en saadan fri vilje skal kunne forenes med den
absolute determinisme, vi ellers fastholder, det staar og kom
mer vistnok altid til at staa som det uløselige moralske og
religiøse grundproblem. Det er det samme problem, som
under en anden form møder os i naturen som de to tilsyne
ladende modsætninger, mekanisme og teleologi. I
begge tilfælde maa vi tænke os, at det ene begreb rummes
og gaar som led ind i det andet. Vi ser i naturen det be
undringsværdige, velordnede kosmos fremgaa tilsyneladende
som et rent træf af de blinde naturkræfters spil. Meka
nismen blir selv led af den høiere metafysiske teleologi, og
paa samme maade maa tydelig ogsaa vor moralske viljefrihed
føie sig som nødvendigt led ind i den samme metafysiske
planmæssighed, som vi godt kan benævne forsyn. Som
Schopenhauer siger: «Dogmet om et forsyn kan gjælde
som et allegorisk og mythisk udtryk for en sandhed. Ud
trykkets berettigelse ligger i det praktiske behov og den sub
jektive beroligelse, det medfører.»
Men selvom vi fremdeles har en trang til at søge ly for
de uhyggelige, gigantiske naturkræfter under den betryggende
forestilling om et saakaldt forsyn, er vi i det praktiske liv
forlængst kommet over troen paa et vilkaarligt forsyn. Der
er yderst faa virkelig oplyste mennesker, som endnu for alvor
tror, at de selv ved den inderligste bøn kan paavirke
guddommen, rokke den mindste tøddel ved den evige lov
bundethed ; men alligevel beder de, mange ialfald. De
beder, og det rare er, at de virkelig ogsaa opnaar noget.
Ingen ydre virkning, intet mirakel, men en indre, en trøst,
en indre kraft til at holde ud trods modgang og sorg. Det
religiøse sind føler herunder en ganske betydelig sjælelig let
telse, noget, som for dem vil staa som en uforklarlig reli
giøs oplevelse, et unde r, som de vil fortolke hver efter sine
øvrige religiøse forestillinger og erfaringer. Bønnen virker
paa de religiøse sind som oljedraaber paa en tør, knirkende
maskine. Den sjælelige hemning og modstand, som konstant
findes under en melankolsk, nedbrudt sindstilstand, blir fjer
net og erstattet af en ny, frugtbringende aktivitet. Virkningen
er os forunderlig og uforklarlig, dog ikke mere uforklarlig
end alle andre suggestive virkninger.
49
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
