Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Finn Nyquist: Fra positiv til fri religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra positiv til fri religion.
vedkommende selv tror, at det er af en særlig vidunderlig
art, at det har den ene saliggjørende evne. Men indenfor de
enkelte religioner er det slet ikke alle, som kan bli saaledes
grebet. Dertil synes netop at kræves sind med det William
James’ske brede, nervøse underlag. Men forholder det sig
virkelig saaledes, at der for at bli religiøst omvendt,
som det heder, fordres en bestemt nervøs konstitution, maa
det være klart for enhver, at kirkens paastand maa være umu
lig. Et individs tro eller ik k e-t r o kan ikke være afgjørende
og bestemmende for dets fremtidige, transcendentelle skjæbne.
Troen, en inderlig religiøs tro, er udelukkende af betydning
for dette liv ved sin evne til at stimulere og øge livskraften.
Naar vi indenfor det religiøse tillægger følelseselementet
en saa stor rolle, er det ikke, fordi vi anser følelsen som en
høiere form for sjæleliv end den klare fornuft, men fordi
den i sin vage übestemthed har sine rødder dybere indfiltret
i vort væsen og derfor bedre end noget andet formaar at
paavirke vort viljeliv. Vi kan nok være paa det rene med,
at alle vore ideale indskydelser dukker op nede fra den
ukjendte, underbevidste del af vort væsen, og at det er med
denne del som mellemled og formidler, at vi kommer i
direkte kontakt med det ideale, guddommelige eller meta
fysiske ved tilværelsen. Men som bevidste, jordiske væsener
har vi dog en anden bestemmelse end den kontemplativt at
nedsænke os i dette mystiske, for os ugiennemtrængelige dyb.
Har naturen. Gud eller hvad vi nu vil kalde det uende
lige verdensmysterium, i det hele taget havt nogen mening med
at lade os spille med i det store livsdrama, kan vi være vis
paa, at denne mening kun kan naaes ved at gjøre nye er
faringer, skabe nye værdier i det praktiske liv og ved at ud
vikle vore sjælsevner indenfor bevidsthedsfeltet. Alle nervøse
tilstande i kontemplation og ekstase, hvad enten det nu gir
sig udslag i tungetale eller andet for livet lige nyttigt, regnes
af normale mennesker ikke længere for guddommelige og
hellige, men som udtryk for et lavere, vegetativt liv.
Religionen faar sin eneste værdi og betydning ved sin
indflydelse paa menneskenes praktiske livsførsel. Alt religiøst
føleri er og blir helt uden betydning, saasandt det ikke
danner indledning til et rigere og fuldkomnere liv. Hvor
religionen fører menneskene til at tro, at den ene rette værdi
55
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
