Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. C. Svarstad: Norsk kunstskole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norsk kunstskole.
saa her var kanske intet valg; thi hjemlandet var lukket for
dem. Men da blev man herhjemme sentimental: Kun ett land
havde en national eiendommelig kunst det var Norge!
I syttiaarene udvandrede en koloni af norske kunstnere.
De tog veien over Kjøbenhavn, Berlin og Munchen; men
efter en tids studieophold drog de til Paris; thi dette var
blevet moderne i selve Tyskland; Krøyer, Tuxen og en hel
del svenske var der før, og desuden havde jo selve Julius
Lange givet anvisning derpaa. Men paa veien talte de saa
høit, at det hørtes hjem, at nu havde de brudt med den
elendige tyske gammeldagshed. I Paris blev Millet og Corot
(fra den tyske romantik og til disse var skridtet igrunden ikke
saa langt) samt realismens yppersteprest Bon nat, der ogsaa
var Krøyers mester, de tre grundpiller for den norske kunst,
der er blevet kaldt ottiaarenes. Da disse vikinger kom hjem,
slog de ihjel den nationale emigrantkunst fra Dtisseldorf og
begrov den endnu i halvdød tilstand under indianer
krigsdans. En af dem skrev om deres triumfudstilling i
1882 til et dansk blad: «Norske kunstnere har opgivet forsøget
paa at indbilde folk, at der eksisterer nogen national norsk
kunst.» Men vikingerne tiltvang sig eksistensret her i landet,
de gik ud og malte bare norske bønder, norsk fæ og fæ
beiter, og norske sjømænd og paatvang landet denne
hjemmegjorte kunst. Og der reiste sig straks en profet og
forkyndte: aldrig før havde vi havt national norsk kunst,
nu havde vi det. I virkeligheden havde ogsaa hermed den
bildende kunst opnaaet hjemstavnsret i landet som national
zigeunerkaste.
Bare en af disse, Thaulow, brød sin egen vei lige til inter
national indflydelse og dannede paa sit personlige grundlag
en europæisk skole; dette regnes af mange som en national
forsyndelse, der aldrig bør tilgives, men som samtidig heller
ikke bør hindre, at han saavel som mange andre benyttes
som gallionsfigur for norsk vigtighed.
Ogsaa det blaf af den symbolistiske kunstretning, som
naaede her op, blev en tid udraabt som speciel norsk.
De sidste nationale søgte igjen i Kjøbenhavn sin udvik
ling og sine impulser. Paa Zahrtmanns skole maatte man
legitimere sig som bondegut for at komme ind. Nu er det
saa, at bondegutter fra mange steder her har ligesaa hundsk
61
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
