Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Professor Aschehoug. Mindetale i studentersamfundet 23de januar 1909
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Professor Aschehoug.
Hans historiske fremstilling af Norges og Danmarks
statsforfatning indtil 1814 nyder høi anseelse blandt vore
historikere og ryddede paa mange omraader ny grund.
I sit store verk: «Norges nuværende statsforfatning» ind
fører han for første gang en genetisk og komparativ methode
i norsk retsvidenskab. Han ser i ganske anden grad historisk
paa retsstoffet, end man, ikke mindst paa statsrettens om
raade, før ham havde gjort. Lægger man hans verk ved
siden af hans forgjængers, Stangs fremstilling af vor for
fatningsret fra 30-aarene, er forskjellen paafaldende. Tildels
beroede dette ganske vist derpaa, at man først da Aschehoug
i 70-aarene skred til sit arbeide, havde faaet begivenhederne
i 1814 og den nærmest følgende tid saa meget paa afstand
og faaet denne tid saaledes belyst ved et rigt historisk
materiale, at man overalt var istand til at opspore den
historiske udviklings traade. Men endnu mere hang det dog
sammen med en bevidst tilgodegjørelse af en historisk under
søgelsesmethode, som vil forklare os, hvad retsinstitutionerne
og de dermed sammenhængende politiske institutioner er,
først og fremst gjennem en paavisning af, hvorledes de er
blevet til, hvad de er. Og her træder saa den komparative
methode støttende og supplerende til, idet den europæisk
amerikanske fælleskulturs retsliv og politiske ordninger baade
historisk staar i nøie sammenhæng som forgreninger af de
samme grundtanker og praktisk tjener til gjensidig at belyse
hinanden. Her kom Aschehougs evne til at beherske en
uhyre stofmængde ham til den største nytte. Han kunde
paa ethvert punkt lade de særlig os vedkommende forfatnings
retlige spørsmaal fremtræde paa en baggrund af den stats
retlige verdensliteratur og de vigtigste fremmede landes
institutioner. Derved kom hans verk til at rage høit op
over datidens fremstillinger baade af de enkelte landes positive
statsret og af den almindelige statsret (f. eks. Bluntschlis
i sin tid ganske anseede, men abstrakte og overfladiske
«Allgemeines Staatsrecht»).
Særlig ved sine fremstillinger af den norske offentlige
ret i «Nordisk retsencyklopædi» og i det tyske samleverk:
«Handbuch des öff. Rechts» kom Aschehoug til at repræsen
tere norsk retsvidenskab udad. Helt anderledes var hans
stilling paa socialøkonomiens omraade, hvor han
69
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
