Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Abraham Lincoln. Et hundredaarsminde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Halvdan Koht.
litet hadde holdt sig stærk. Men folket i vesten, som hadde
vokset op i ly av unionen, kjendte ikke anden nationalitet
end den samlede amerikanske, og Lincoln, som hadde set
denne vækst foregaa for sine øine, blev bæreren av den nye
nationalfølelse, grundlæggeren av en bevisst national politik.
Allerede før han overtok præsident-embedet, prøvde han
underhaanden at bringe en utsoning med sørstaterne istand,
og særlig la han vægt paa at der intet var gjort eller skulde
bli gjort, som paa nogen maate kunde gripe ind i deres indre
selvbestemmelsesret. Men han hadde litet haap om at opnaa
noget, og han brukte i denne tid at fortælle en liten historie
om en brobygger, som var indkaldt for en komité for at
uttale sig om et bro-projekt, og som i sit kraftige sprog hadde
sagt til de fromme mænd: «Jeg skal paata mig at bygge
brua, om dere saa vil ha den lagt til helvede!» Da manden
hadde gaat fra møtet, prøvde en av hans venner i komiteen
at dæmpe det übehagelige indtryk disse letsindige ord hadde
«jort, og sa: «Jeg er sikker paa at naar han har sagt han
kan bygge en bro til hint underjordiske sted, saa greier han
det nok for sin part; men jeg er ikke saa sikker paa tilslut
ningen fra den andre siden.»
Tilslutningen fra den andre siden kom heller ikke for
Lincolns brobygning, og i sin tiltrædelsestale erklærte han
det for sin forfatningsmæssige pligt, som han übrødelig vilde
følge, at opretholde unionen. Denne enkle erklæring blev
samlingsordet for norden, og det bør tilføies, at hans mot
stander Douglas øieblikkelig stillet sig ved hans side og med
sin autoritet hindret at nordstaterne kløvde sig paa spørs
maalet krig eller ikke krig.
Da først loddet var kastet, var det mange som blev utaal
modige, fordi Lincoln ikke optraadte aggressivt nok mot de
nttraadte stater. Men han ventet med uforstyrrelig taal
modighet paa at der skulde foreligge et klart retsbrudd fra
sørstaternes side; han behandlet dem som om de fremdeles
tilhørte unionen, og først da de med magt begyndte at for
drive unionstropperne fra sit landomraade, grep han til
krigsforholdsregler.
Det er ikke her stedet til at fortælle hele den lange
sørgelige historie om den krig som fyldte Lincolns præsident
tid. Det som maa fremhæves, det er i hvilken grad han
80
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
