Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Logeman: Sprogforholdene i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•
H. Logeman: Sprogforholdene i Norge.
snart Kollewijn vil holde sit indtog i begge riker. For
vort lands ære haaber jeg at det ikke skal vare længe før det
sker, skjønt det for os aldrig kan bli et nationalt spørs
maal, iden betydning som vi maa tillægge ordet under de
Norske sprogforhold.
Ti k i «koke» og t i «gate» og p i «løpe», imot det Danske
«koge», «gade», «løbe», er mer end et tilsynelatende «übetydelig
retskrivnings-spørsmaal». De haarde konsonanter er - eller
«var» maa vi nu si virkelig et symbol paa det nationale
i motsætning til det fremmede. Og da forstaar man hvorfor
«nystaverne» saaledes fæstet sig ved en simpel bokstav, og
hvorfor de konservative holdt saa fast paa sine gamle tegn,
dem som far og som bedstemor hadde klaret sig saa godt
med . . . som om det gjaldt at fri fanen fra at falde i fiendens
haand.
Rask’s ironiske ord gik i opfyldelse den 19de februar
1907. Nordmændene har virkelig «et kongelig Norsk sprog»
(skjønt de endnu ikke faar skrive det sidste ord med k); de
har ikke alene sin egen konge, men ogsaa sit eget sprog, for
skjellig endog i form fra Dansk.
102
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
