Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Verdenshandel og verdensfred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
ogsaa være plads for narrens gamle frihed, til at sprøite
koldt vand paa vor begeistring. Værre var det, at Carlyle,
«profeten fra Chelsea», lod høre ildevarslende ravneskrig,
som blev hæsere og hæsere, fra Past and Present i 1843, til
Latter-Day Pamphlets i 1850. Aldrig havde nogen stor histo
riker og tænker set saa mørkt paa England og paa nutidens
kultur som Carlyle i dette sidstnævnte verk, som udkom lige
forud for den store verdensudstilling og netop samtidig med
at England aabnede sine havne for alle nationers frie handel
paa lige vilkaar.
Men Carlyle var dyspeptiker, kunde man sige; hans
humør var formørket af en usædvanlig slet fordøielse 1. Og
da er det jo let forklarligt, at man ser alting i en tungsindig
belysning. De fleste Briter var vel dengang tvertimod til
bøielige til at se lyst paa verden, da der netop ved aar 1850
var begyndt en ny økonomisk opgangsperiode, som lovede
(og virkelig ogsaa bragte) den britiske industri og handel et
opsving som aldrig før.
At frihandelens ikrafttrædelse begyndte netop samtidig
med en ny økonomisk opgangstid, og at denne blev i en
overordentlig grad forsterket ved de kolossale guld-fund i
Kalifornien (1849) og Australien (1851), denne lykkelige
konstellation bidrog kanske endda mere end den religiøse
vigsel og velsignelse fra fredsapostlenes læber, til at frihan
delens indførelse føltes som en fest. Det var som om en
høiere styrelse tillod guldet at stige op fra jordens urgamle
skatkamre for at paaskynde verdenshandelens gang, i en
grad som aldrig forhen. Fra to af de fjerneste af jordens
egne kom der i 1851—GO aari i g en guldskat paa ca. 160000
kilogram, til en værdi af over 300 millioner kroner, en skat,
som bidrog mægtig til at lette omsætningen og bringe næsten
alle værdier til at stige, ogsaa det menneskelige arbeides værdi.
Nu, om nogensinde, maatte det kunne lykkes at knytte
alle jordens folk sammen ved fælles fordele og interesser.
Gjensidige pengelaan gjorde landene mere og mere sammen
hørende og solidariske. Forskjellige landes kapitaler vandred
arm i arm i internationale aktie-forbund. Det var som om
jernveie og telegraflinjer mere og mere aar for aar over-
1 I sin Autobiographij (I, 380) fortæller Herbert Spencer om Carlyles bitre
udtalelser om den store verdensudstilling og om tiden i det hele.
106
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
