Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Verdenshandel og verdensfred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdenshandel og verdensfred.
verdensdele. I det tredje og sidste bind af det store verk
om «Samfundslærens grundprinciper» dvæler han med bit
terhed ved den næsten uafladelige udvidelse af det britiske
riges grænser. «Methoden er ganske enkel,» siger han. «Først
sender vi bibler, og siden bomber!» Herbert Spencer glemte
forresten et overordentlig vigtigt mellemled, mellem bibler og
bomber, nemlig bomuldstøier. Opofrende missionærer brin
ger gaver og godt budskab og lærer de sorte og gule men
nesker, at den hvide mand kommer med fred. Saa kommer
kjøbmændene med billige bomuldstøier og metalvarer, for
ikke at tale om brændevin, som ialfald til en begyndelse
vækker mindst lige stor glæde som selve det glade budskab.
Men saa hænder det, at de indfødte blir forbitret over en
britisk næringsdrivende, som har narret dem til en taabelig
handel, eller paa anden maade skuffet deres tillid, og slaar
ham ihjel. Hvorpaa de hvide kommer med bomber og gra
nater for at beskytte sin fredelige handel.
Det er betegnende, at Herbert Spencer glemte at tage
med i betragtningen netop den vigtigste faktor i Briternes og
i det hele Europæernes verdenserobring, nemlig handelen.
Spencer, for hvem handel hørte med til den fredelige sam
fundstype, kunde ikke se, at det netop er verdenshandelen,
eller i det hele de økonomiske interesser, som ialfald i den
nyere tid har været en hovedaarsag til de fleste krige, og som
nødvendiggjor de voksende militær-udgifter.
En engelsk statsøkonom, John A. Hobson, bemerkede
allerede før Boerkrigen og før den russisk-japanske krig —,
at økonomiske interesser spillede en overordentlig fremtræ
dende rolle i den senere tids krige. Men det samme gjælder
i stor udstrækning ogsaa om ældre tiders krige. Økonomisk
skinsyge og modstridende handels-interesser mellem Fønikerne
og Grækerne bidrog utvilsomt mægtig til Perserkrigene, lige
som de var bestemmende for krigene mellem Rom og Kar
thago. Etter opdagelsen af sjøveien til Amerika og Indien
begyndte en række af vældige krige, som vistnok for en del
var religions-krige, men dog vel for en endnu større del krige
om handels-monopoler.
Sagen er jo den, at et riges landudvidelse stadig har vist
sig gunstigt for dets handel, som professor Schmoller bemer
ker i sit store verk, «Grundriss der Volkswirtschaft». Allerede
109
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
