Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Verdenshandel og verdensfred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
f
Verdenshandel og verdensfred.
Men den største og vanskeligste opgave staar tilbage: at
gjøre videnskaben om samfundslivet og hele det menneske
lige kulturliv til en praktisk videnskab.
Efter al sandsynlighed vil de europæiske kulturfolks
skjæbne afhænge af, hvorvidt denne videnskab, den sociale
hygiene og medicin, ikke kommer for sent, som lægen til en
døende patient.
De europæiske folk er ifærd med at vinde den ganske
verden, men paa en saadan maade, at de taber sig seiv,
sin fulde aandelige og legemlige sundhed og kraft. Hvad
ingen af de tidligere verdenserobrere har opnaaet, er næsten
lykkedes for Europæerne: at vinde den ganske jord. Men
den samme indre sott, som har angrebet alle forgjængere, har
ogsaa angrebet os. Fra mange kanter lyder klagen over, at
vor tid begynder at ligne den romerske keisertid. Ikke mindst
i England. Ganske vist er briterne vel endnu et af jordens
dygtigste og kraftigste folk. Men alligevel har den engelske
regjering for nogle aar siden maattet nedsætte en kommission
for at undersøge, om nogen større del af nationen var ifærd
med at gaa tilbage i livskraft. Og denne kommissions be
tænkning var alt andet end beroligende. En saa forsigtig og
moderat-konservativ statsøkonom som professor Alfred Mar
shall taler henimod slutningen af sit store verk, «Samfunds
økonomiens Grundtræk», om «den store kræftskade, som smitter
hele samfundslegemet», nemlig nedfældningen af en art bund
fald af mennesker, som ved arbeidsløshed og paa anden
maade blir et «residuum» af arbeids-sky og arbeids-uskikkede
(Unemployables). Professor Marshall ha ab er, at denne klasse
stadig minker, men indrømmer, at der «trænges hurtig hjælp »
mod dette samfundsonde. Francis Galton, den berømte en
gelske grundlægger af race-hygienen (Eugenics), som har gjort
spørsmaalet om racens fremgang eller tilbagegang i livsdyg
tighed til sit hovedstudium, siger, at «degenerationens belast
ning inden vor befolkning er nu foruroligende stor, og den
truer med a t v o k s e i en uviss og übegrænset grad
under de nuværende vi 1 ka a r».
Dette siges, vel at merke, om et af de kraftigste folkeslag,
som nogensinde har levet. Og den britiske nations livskraft
viser sig ikke mindst i en mere og mere energisk kamp mod
den truende fare og et indtrængende studium af sygdommens
119
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
