Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Margrete Vullum: Forholdet til den gamle kunst. I anledning af Rolf Thommessens doktorafhandling - Stilfølelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
* :
:•:
Forholdet til den gamle kunst.
denne gamle kunst er deilig. Aa nei, det er simpelthen, fordi
den har naaet det fuldgyldige udtryk for sin tid og derfor
gir mennesker den følelse af levende hvile, som er fred, og
fordi den er gaaet ind i vor bevidsthed sammen med al
den almene udvikling vi har. Med andre ord, der er
for dens vedkommende det forhold, det fællesskab, som R. T.
mener kun engang forlængst under særegne sociale former
har tilhørt Grækenland og er forsvunden med hin længst
forsvundne tid.
Jeg ved, at mange vil anse dette for snak, men jeg er
saa inderlig og fast overbevist derom, at jeg engang har villet
si det; jeg har havt den glæde at prøve det mange gange,
og det er meget let at skjelne mellem den paatrykte henryk
kelse og den ligefremme tilfredsstillelse.
Kjærligheden til gammel kunst gir ikke direkte forstaaelse
af nutidens, men glæden ved kunst er nu nok alligevel en
god vei; er et menneske først rigtig glad i et kunstverk, vokser
deraf saa sagtelig forstaaelsen af kunsts værdi i det hele og
dermed efterhvert forstaaelsen af det nye, som, fordi det er
nyt, i første stund ikke kan og ikke skal forstaaes af mange.
Gjennem tanken paa den kunst i vor tid, som søger
gjengivelsen af det enkle og usammensatte gjennem de enkle,
mest afgjørende linjer, kommer man til spørsmaalet om
forholdet til den antike kunst; thi ligesaa diametralt modsatte
den retnings kunstnere er ethvert forsøg paa at gjenskabe,
hvad der tilhører forsvundne tider, ligesaa sikkert er det, at
de har følt og forstaaet, at alt hvad mennesker engang har
naaet, er menneskenes fælleseie.
Jeg tror ikke, der er mange moderne kunstnere, som tror,
at de har naaet eller kan naa det, den antike kunst stundom
har naaet, det er sikkert en hemmelighed, som ligger skjult
i et ældgammelt religiøst forhold til det stof, de arbeidede i,
og den skikkelse, de skulde skabe, som aldrig mere kan
komme tilbage, men hvad en moderne kunstner kan gjøre
og hvad enkelte har gjort det er at fylde sit sind med det
stille liv, som lever i de gamle verker. For blot at nævne tre;
for belgieren Meunier kan der vel ikke være tvil om det
131
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
