Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Margrete Vullum: Forholdet til den gamle kunst. I anledning af Rolf Thommessens doktorafhandling - Forholdet til den gamle kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Margrete Vullum.
om renæssance for alvor er død, men dermed er den død
og dermed er vi ogsaa kommet i det naturlige forhold til
det forgangne, at vi føler baade sammenhængen og fjern
heden, saa der aldrig mere kan være tale om hverken at
gjenskabe eller efterligne, men derimod saa meget mere om
at mætte sit sind og fylde sit hjerte med forlangendet om
den store, enkle patos og den stille høitid, som lever sit evige
liv i den gamle kunst.
Skulde der ikke være mange, som, naar de gaar gjennem
en udstillingssal af almindelig fransk skulptur og endnu mere
en tysk, faar hjemve efter den græske og siger sig selv, at
græske symboler har intet at gjøre i vor tid; men lykkeligvis,
der er da noget vi vredes over og noget vi glædes ved, som
ikke er bundet til tid og som vi vil ha også a i vor tid.
Det er næsten sørgelig komisk, hvilken rolle frygten for
den akademiske klassicitet endnu spiller, trekvart aarhundrede
efteråt bunden og grunden fuldstændig er taget bort under
den. Ordene «ikke akademisk» kan komme igjen og igjen
i en vis art moderne kritik af moderne kunst, som var den
negative bestemmelse saa væsentlig, og selv virkelige kunstnere
og endnu mere ikke virkelige synes gjøre forunderligheder,
ligesom for at bevise sin uafhængighed. Men denne afhæn
gige opposition er da ingen passende stilling for kunst!
Naar den er forbi, og det maa den da snart være
disse akademier er da ikke mere noget saa mægtigt maa
man jo komme til at se, hvor fjernt den græske kunst er
fra den akademiske klassicitet, allermest nu vi kjender saa
meget mere til den, og vor tids kunst vil vist komme til at
si, som man har sagt i alle store tider, om end paa en
noget anden maade: jeg tar mit, hvor jeg finder det.
Den kjedsomhed, Rolf Thommessen siger mange moderne
kunstnere føler ved den græske kunst, kommer vist ofte af,
at man har tat det mest overfladiske, det glatteste og karak
terløseste som udtryk for den. Tar man den saa usigelig
berømte Praksiteles-Hermes som han netop nævner
som norm, blir hans betragtning berettiget; thi af den faar
man nok intet begreb, naar man ikke kjender raffinementet
i marmorbehandlingen, og de glatte og affekterede Afroditer
og en del andet er ikke morsomt, men disse staselige guder
har jo kun været deres stats-guder og officielle, symboler.
134
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
