Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilh. Schencke: Buddhismen i nutiden - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Buddhismen i nutiden.
blødmer alvorlig og endog finde det paakrævet at koste over
sættelse og tryksværte paa dem.
Vore dages buddhistiske propaganda har imidlertid fundet
andre, værdigere * missionærer, som vi ikke saa hurtig slipper
utenom. Hvor det gjælder vidnesbyrd om sympati, ja be
undring for den indiske lære, kan buddhisterne peke paa saa
lysende navn som Richard Wagner og fornemmelig
Arthur Schopenhauer. I sine Paralipomena skriver
Schopenhauer: «Buddha, mester Eckhard og jeg lærer i alt
væsentligt det samme. Eckhard gjør det hemmet av sin
kristelige mytologi. I buddhismen forefindes de samme
tanker, uhindret av en slik mytologi, og derfor liketil og
klart, saa vidt som en religion kan være klar. Hos mig
(føier han beskedent til) findes saa den fulde klarhet.» Ja,
Buddha var likefrem Schopenhauers husgud. Under en
samtale med C. G. Beck sier han: «De vil hjemme hos mig
ikke finde nogen kristelig helgen, ikke noget krucifiks. Og
dog har ogsaa jeg mine penater. Jeg har længe bestræbt mig
for at faa fat paa en gammel Buddha; og nu har endelig
geheimeraad Kriiger opdrevet en for mig i Paris. Den stammer
fra Tibet. Oprindelig var den sort lakert; men jeg har latt
Junge forgylde den for mig, og jeg har git ham streng ordre
til at han skulde anvende udelukkende egte guld, og ikke
spare paa det!» I denne forbindelse nævner jeg ogsaa Karl
Eugen Neumann, den bekjendte oversætter og utgiver
av en buddhistisk antologi, en kundskapsrik, videnskabelig
dannet mand. Han sier: «Den buddhistiske læres lys er
endelig straalet frem ogsaa paa vor horisont; og det vil lyse
for alle som taaler at se sandheten ind i ansigtet!» H. Tilbe,
professor i pali, karakteriserer buddhismen som «en ateistisk
moralfilosofi, saa dyp, saa klar, saa positiv, at den ikke blot
i en uoverskuelig fremtid vil kunne sætte vestens tænkning
i forbauselse, men ogsaa i stor utstrækning vil øve indilydelse
paa den. Og den etiske side ved denne filosofi har allerede
hos mange som ikke hadde tænkt sig at der kunde komme
noget godt fra «hedenskapet», fremkaldt bestyrtelse og be
undring». Endelig nævner jeg at buddhisterne kan henvise
til en skikkelse som den preussiske oberpräsidialrat Theodor
Schultze i Potsdam, en fint dannet og overbevisningstro
Med hensyn til intelligens; jeg taler ikke om Mrs. Besant’s karakter.
165
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
