Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilh. Schencke: Buddhismen i nutiden - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Willi. Schencke.
allerede i levende live, og som efter døden blir avsluttet og
endelig.
Dette er, i store hovedtræk, den aandelige signatur paa
den tid hvori buddhismen fremstod 1. Dette er dens for
utsætninger; i denne sammenhæng har den hjemme. Man
har tvistet om hvorvidt buddhismen er religion eller filosofi.
Det er sikkert nok at den under sin videre skjæbne fik en
fremtrædende religiøs karakter, ja at den endog sank ned til
den massive folkereligions stade. Men fra først av var den
et religiøst-filosofisk system, som til den éne side manøvrerte
med skarpe filosofiske distinktioner og indgaaende psykolo
gisk analyse, mens den til den anden side var baaret av en
altopveiende praktisk religiøs interesse : ogsaa i Buddha’s lære
var centralbegrepet frelse. Han sier selv: < Likesom det
store hav, I discipler, er gjennemtrængt av bare én smak, det
smaker av salt, saaledes er ogsaa, I discipler, denne lære og
denne orden giennemtrængt av bare én smak, den smaker
av frelse.» Der kan derfor aldrig fornuftigvis bli tale om at
utelukke buddhismen fra religionshistorien. Buddha var en
egte religiøs personlighet; det religiøse var for ham maalet ;
det filosofiske kun et middel han betjente sig av forsaavidt
det kunde føre nærmere til maalet, men som han forøvrig lot
ligge. I sin samtale med Malukyaputta sier han.: «Det fromme
liv avhænger ikke av den sætning, om verden er evig eller
om den ikke er evig, om sjæl og legeme er ett, eller om de
hellige lever efter døden, eller om de baade lever og ikke
lever, eller hverken lever eller ikke lever; thi hvad enten det
forholder sig paa den éne eller den anden maate, saa vil der
dog altid findes fødsel og ælde og død og kummer og klage
og elendighet og sorg og fortvilelse, hvilket er de ting jeg
lærer eder at bli av med.»
Buddha viser sig her aandsbeslegtet med de øvrige stor
mænd i religionernes historie, og ikke mindst med Kristus,
1 Det var en i religiøs henseende meget frugtbar periode. Ikke mindre
end seks forskjellige religiøse retninger opkom i Indien samtidig med buddhis
men. Av dem har særlig én gjort sig bemerket, nemlig den saakaldte dsjaina
sekt, som til forskjel fra buddhismen la en overordentlig sterk vegt paa
askesen som skikket til at frigjøre sjælen fra det materielle og derved forvandle
mennesket til en «seierherre» over verden (en dsjina, hvorav sektens navn).
Dsjainismen florerer den dag idag; navnlig har den tilhængere blandt kjob
mændene i det vestlige og sydlige Indien.
170
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
