Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Bøgh: Wartburg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
her
Wartburg.
Og disse er pudset og fint bemalt
af en stor berømthed som maler,
og opsynsmanden, det dumme best,
holder lange belærende taler.
Han remser op hvem der engang sad
paa alle de bænke og stole,
og driver os rundt som var vi børn
fra en maadelig landsbyskole.
Turisternes sværm sig trænger frem,
og selv staar jeg helt i skygge,
jeg kan ikke se nogen verdens ting
for alle de brede rygge.
Og sangersalen ! med guld og stas
og alle de farver saa friske,
hvor kan man vel vente, at sagnet
skal kunne fra krogene hviske.
Og Lutherstuen den fyldes straks
af sværmen, saa at da turen
kommer til mig, maa i døren jeg staa
og ser kun en tlæk paa muren.
Det er jo den meget berømte Hæk,
som holdes saa smukt vedlige,
for turisterne har nok i tidens løb
pillet bort den oprindelige.
Jeg hører at opsynsmanden nu
blir svært theologisk i tonen,
han præker nemlig gevaltig op
om Luther og reformationen.
181
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
