- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tyvende aargang. 1909 /
204

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L. Eckhoff: Maupassants breve

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

L. Eckhoff.
paa Seinen og sine første litterære forsøg: theaterstykker,
vers og noveller. Men dette vedholdende arbeide holdes
næsten fuldstændig hemmeligt ; bare Flaubert er indviet og
hjælper ham med raad og opmuntringe]", utrættelig taalmodig.
«Boule de Suif» («Bollen»), som udkom i 1880 i «Les
Soirées de Médan», betegner slutten paa hans læretid. Denne
novelle viser os fortælleren, som behersker sin kunst. Flauberts
glæde var stor. Han skulde dø 2 maaneder senere. Mau
passant fortsætter ihærdig sit arbeide: paa ti aar (1880—1890)
udgir han 1 bind vers, 16 bind noveller, 6 bind romaner, 3
bind reiseskildringer, 1 bind theaterstykker o. s. v. . . . I
denne tid bor han dels i Paris, dels i Etretat i Normandi,
hvor han havde bygget sig et hus, dels flakker han rundt
paa lange togter med sin yacht «Bel-Ami». Man finder ham
snart i Algier, snart paa Korsika eller Sicilien. Imidlertid
gik Maupassants helbred, som tidlig hadde faaet et knæk,
stadig nedover. Lægernes omsorg, bade- og hvilekurene
nyttede intet, og han døde af paralysis generalis i 1893. –
Maupassant var ikke gift.
Det er saaledes paa baggrund af et hurtigt levet liv,
hvor indtrykkene udenfra og det ihærdige arbeide med at
gjengi dem i kunstnerisk form ligesom slaas om pladsen,
at man maa se disse Maupassants breve. De lar os se hans
første ønsker og hans spirende haab, hans arbeide i de korte
fristunder; det glimrende gjennemslag, hans berømthed, op
tagelsen i den elegante verden. Men i samme grad som
heldet vokser, som han synes at ha det rummeligere og
bedre, lider han mer ved livets ensomhed, tristhed, falskhed;
han vender sig med bitterhed og foragt bort fra menneskene
i almindelighed og søger sin lykke i naturen, som fortryller
og beruser ham, i det omflakkende reiseliv; han beder sydens
og solens lande om lindring, om glemsel og drømmens lykke.
Brevene gir os fremfor alt øieblikkets umiddelbare ud
brud, dets friske, foragtende latter eller dets skrig af smerte;
han skriver som han taler, altid oprigtig, aabenbart uden at
skjule noget og uden at lægge baand paa sig . . . Lad os
se nærmere til. Tænk paa den fattige departementsmand,
som gaar til kontoret kl. 9 om morgenen og gaar kl. 1/27;
han føler i sig evnen og trangen til at skabe, og hans kjed
sommelige rutinearbeide stjæler al hans tid. Han klager
204

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:40:19 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1909/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free