Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L. Eckhoff: Maupassants breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maupassants breve.
han aldeles blottet for forfængelighed, ligesaameget for den
forfængelighed som aspirerer til ordener, som for den der
afslaar dem.) Indtil et vist tidspunkt er og blir han «den
unge faun, som er sluppet ud af sit hjemlands skoge», den
sterke og oprigtige kyniker uden savn, den enkle pessimist,
som ikke haaber noget bedre end det der er. Men alle disse
ting, som han ser med sit gjennemtrængende øie, alle de
elendige, smaa, latterlige ting dem finder han en uende
lig glæde i at aftegne og skildre, uden at forandre noget,
uden at forbedre noget. Han skriver ganske som af sig selv,
uvilkaarligt, siger han selv; det er som udøvedes hans skaber
evne uden bevidst anstrengelse fra hans side. Og naar und
tages det han skrev for scenen, noget han mest ansaa for
«en pseudo-litterær trafik», er han den mest uafhængige
kunstner man kan lænke sig, blottet for ethvert ikke-kunstne
risk, mondænt hensyn. Lad mig citere hans egne ord: «En
hver lykkelig som vil bevare sin tanke übestikkelig, sin
dømmekraft uafhængig, se livet, menneskene og verden som
fri iagttager, over enhver fordom, enhver forudfattet tro og
enhver religion, bør holde sig absolut borte fra hvad man
kalder mondæne forbindelser, for den almindelige dumhed
er saa smittende at han ikke vil kunne besøge sine ligemænd,
se og høre dem, uden mod sin vilje at bli trukket med af
deres tossede meninger, tanker og moral.»
Disse linjer blev skrevne i 1886. Men nu er det netop
ved det tidspunkt at der foregaar i ham den pludselige og
saa vanskelig forstaaelige forandring, som af den Maupassant
vi kjender gjør en næsten ganske anden mand, og ogsaa
en anden forfatter. Hvorfor har han nedskrevet disse linjer?
Utvilsomt fordi han føler at han begynder at bli dem utro.
Igrunden belyser hele det brev, hvortil de hører, denne
uventede og overraskende forandring. Det er adresseret til
Madame Leeomte du Nouy. Han begynder med at fortælle
hende at han skriver en kjærlighedshistorie som er meget
overspændt, meget bevæget og meget poetisk, og at dette er
ham en afveksling som sætter ham i forlegenhed. Han
ler ofte af de sentimentale og ømme indfald som han kan
tinde naar han leder godt, og han er ræd for at dette skal
omvende ham til kjærligheds-genren, ikke blot i bogveien,
men ogsaa i livet . . . Og de meget elskværdige venner som
han har blandt societeten i Cannes forhindrer ham i at
207
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
