Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Abraham Berge: Dagens politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Abraham Berge.
Flertalsstyre er naturligvis ikke bare det, at der inden
stortingssalen befinder sig et større eller mindre flertal, og at
dette større eller mindre tiertal bestemmer retningen i rigets
politik. Flertalsstyret bunder dybere. Flertalsstyre vil sige,
at det som er resultatet af nationens flertals vilje, det skal
komme til udslag i regjeringens og stortingets handlemaade.
Flertallet, det skal man finde ikke bare i stortingssalen, det
skal man finde ude i landet.
Ved 7de juni-beslutningen og 1905 aars politik var det
sidste store stridsspørsmaal mellem høire og venstre bragt ud
af verden. Jeg har selv været med og staaet midt oppe i
disse kampaar og havt min andel i dem. Stridsspørsmaalene
var mange. Jeg nævner statsraadsagen, stemmeretten, skole
reformen, juryinstitutionen og sidst og over alle de andre
unionsagen.
Alle disse spørsmaal har fundet sin løsning, et da og et
da, og med hvert spørsmaal, som er blevet løst, enten det
nu gik i det ene eller andet partis favør, saa faldt striden
med det. Saa loyalt har da det norske folk været, at har
en sag været endelig afgjort, saa har kampen derom været
forbi. Kan hænde kampen senere har været saa meget hid
sigere, fordi den blev koncentreret om færre spørsmaal.
Da man i 1905 havde løst unionsspørsmaalet saa
appellerer jeg til hvert eneste menneske er der nogen som
kan paavise et eneste spørsmaal, som derefter dannede en
uoverstigelig skranke mellem de gamle partier?
Det kan man ikke. Man har villet reise koncessions
spørsmaalet. Ja, det var ifjor eller kanske det var iforfjor,
at man tog det op, men selv det kan ikke bruges. Om kon
cessionsspørsmaalet grupperer partierne sig ikke. Det er et
skjønsspørsmaal, om en koncession paa en vasdragsregulering
eller et bergverk skal meddeles paa de eller andre betingelser.
Det har ikke spidset sig til at blive skille mellem partierne.
Maalsagen kan ikke bruges; thi den fandt sin løsning i
en lovbestemmelse i 1907, hvorom begge partier var enige.
Totalsagen kan ikke bruges; thi der findes totalister inden
alle leire.
Kan man nu altsaa ikke paavise noget enkelt spørsmaal,
som skulde danne det kløvende skille mellem partierne eller
hvorom der hensigtsmæssig kunde danne sig partier?
216
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
