- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tyvende aargang. 1909 /
233

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Maseng: Rød eller blaa?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Rød eller blaa?
værende distrikter, har oparbeidet en viss tradition og har
efter omorganisationen i 80-aarene, da de bag hinanden
staaende bataljoner i fred blev underlagt korpskommandoen,
faaet en karakter, der i mange henseender svarer til regi
mentets. Paa krigsfod skal korpset visselig ikke have en
saadan karakter, men da arméen den hele tid har staaet paa
fredsfod, har følgen faktisk været den, at korpset i alt, hvad
der vedrører personellets administration, er blevet en høiere
enhed.
Naar korpsets to bag hinanden staaende bataljoner bliver
stillet ved siden af hinanden, har vi i korpset et regiment,
eller om man vil et halvregiment. Det bør benyttes. Efter
haanden vil der indenfor disse forband kunne opsættes en
tredje feltbataljon. Vi har hidtil normalt ikke havt øvelser
i høiere forband end bataljon. Den samlede anvendelse af
2 bataljoner vil kræve megen øvelse, inden den bliver for
trolig for cheferne, og vil danne et passende mellemstadium
mellem bataljonen og det 3-delte regiment. Svenskerne ekser
cerede længe med 2-bataljonsregiment, inden de naaede at
faa den 3dje bataljon.
De nye regimenter, som den forsterkede komité vil danne,
efteråt korpserne er sønderbrudt, vil blive enheder, hvor
cheferne hverken kjender de underordnede afdelinger og deres
værdi eller det underordnede befal og dets kvalifikationer, og
hvor dette er ukjendt med cheferne og deres metoder. Det
3-delte forbands anvendelse vil for alle være noget nyt og
uprøvet.
Naar man skal skride til en omorganisation af arméen,
er det at tage sagen fra den feilaglige kant, hvis man be
gynder med dette: Skal vi have 3- eller 4-bataljonsregimenter?
Skal vi have operative enheder paa 2 eller 3 regimenter? Det
fører til det resultat, som den forsterkede komité er kommet
til, gjøre rent bord og bygge op fra nyt af. Det er denne
maade at reformere paa, som har kastet Frankrige ira krise
til krise. Det er ikke denne metode, som tillempes ide krigs
vante arméer, der raader over den største organisationsevne.
Den tyske armé t. eks. har, siden den tid, da Bismarck
begyndte at forberede det store enhedsverk, befundet sig i en
stadig omorganisation, men uden merkbare brud i udvik
lingen. Som følge af rigsdagsbeslutninger, der fattes med
233

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:40:19 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1909/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free