Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Maseng: Rød eller blaa?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Einar Maseng.
maalet om arméens forsterkning. Herunder vedvarede mod
sætningsforholdet mellem stortinget og regjeringen. For de
af Johan Sverdrup ledede bestræbelser var formaalet:
en gjennemførelse af principet om den almindelige
værnepligt og en fuld udnyttelse af den derved disponible
værnepligtsmasse ;
opsætning af nye afdelinger, der udelt kunde tjene til
Norges forsvar.
Ved opgjøret af planen for disse forandringer i rigets
forsvarsvæsen var det en anerkjendt grundbetragtning, at
den nye organisation skulde bibeholde alt det af det gamle
og tilvante, som kunde optages i den.
Dette var ikke regjeringens politik. Den fremsatte i
1876 forslag om at sammenslaa to og to af korpsudskriv
ningsdistrikterne og inden det derved fremkomne distrikt
opsætte 2 linjebataljoner og 1 landværnsbataljon. Eksempel
vis skulde Smaalenenes og Østerdalens korpsudskrivnings
distrikter sammenslaaes til et distrikt, der blev at betragte
som et regimentsdistrikt. Fra hele dette distrikt skulde
t. eks. 2., 4. og 6. aarsklasse formere 1. linjebataljon, 3., 5.
og 7. aarklasse danne 2. linjebataljon, 8. og 9. aarsklasse
danne landværnsbataljonen. Følgen heraf vilde være, at den
i 1866 fastsatte territoriale inddeling vilde brydes, og at nye
kompanier vilde dannes af distriktskontingenter, tidligere
hørende til forskjellige kompanier.
Denne ordning, som i sine konsekvenser vilde føre til
samme resultat som den forsterkede komités forslag af 1908,
nemlig en sløifning af den eksisterende distriktsinddeling og
opbygning af en ny, saaledes at mandskab og befal, der er
ukjendte for hinanden, sammensættes til nye afdelinger,
blev af de kredse i stortinget og arméen, der ledede 60-, 70-
og 80-aarenes militære reorganisationsarbeide, paa det be
stemteste afvist.
«Organisationen af den væbnede magt er en sag af saa
gjennemgribende betydning saavel for nationen i det hele
taget, som for det enkelte individ, der særlig tilhører arméen,
at en forandring i det bestaaende kun maa gjøres under be
tingelse af, at den er en tvingende nødvendighed.»
«En omorganisation af den væbnede magt medfører selv
i heldigste fald en saadan mængde uundgaaelige ulemper for
238
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
