Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Maseng: Rød eller blaa?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Einar Maseng.
ved, at der indenfor det nuværende korpsforband (den de
partementale komités halvregiment) skridtvis opsættes en
3dje feltbataljon. Skal de operative enheder grupperes
paa en ny maade, bør dette ikke ske samtidig med sammen
slagningen af opbudene, men efteråt de ved sammenslagnin
gen opstaaede forband har faaet tid til at konsolidere sig, og
efteråt de fra kysten mod Kristiania førende jernbanelinjer
er kommet sin fuldendelse nærmere.
HvadMet vil sige at blive overrasket i en omorganisations
periode, har Danmark midt for vore øine maattet erkjende.
Forud for den sidste slesvigske krig paabegyndte den
daværende krigsminister, general Thestrup, en omorganisa
tion af den danske armé. Hovedtanken herved var for
infanteriets vedkommende en dublering af bataljonerne. De
eksisterende bataljoner skulde deles i to dele, hver bestaaende
af to kompanier, der ved dublering skulde overgaa til fire.
Denne omordning, der i visse henseender minder om den
omfordeling af befal og mandskab, som hos os maa finde
sted ved den forestaaende sammenslagning af opbudene,
medførte, at befalet blev revet ud af sin tilvante virksomhed
for at forestaa en ny, og at en del af det kom til fremmede
afdelinger.
Det var i begyndelsen af aaret 1860, at general Thestrup
foretog de første skridt i retning af denne omorganisation.
Da krigen i februar 1864 brød jud, trykkedes afdelingernes
kampdygtighed i høi grad af de nye forhold. Administra
tionen var ikke fæstnet. Befal og mandskab var ikke for
trolige med de nye forbindelser. Arméen manglede sammen
hold og fasthed. Det var ikke med let sind, de danske
generaler stod overfor den af vel sammenarbeidede afde
linger bestaaende tyske armé. De, der kjender den ulykkelige
krig, vil vide, at disse forhold fik en hovedindflydelse paa
dens gang.
Vort andet naboland, Sverige, har endnu ikke overstaaet
en vanskelig omorganisationsperiode. Den forringelse af
arméens krigsberedskab, som herunder er indtraadt, har
allerede havt politiske følger, og kunde let faaet flere.
240
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
