Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Schøning: Ministerkrisen i 1861. En undersøkelse - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MINISTERKRISEN I 1861.
En undersøkelse
I.
I vor politiske historie vil der ved ministerkrisen i decem
ber 1861 altid bli sat et merke. Den reiste i samtiden
store bølger og endnu idag fanger den interessen i mer end
vanlig grad. Baade fordi det var noget nyt, dette at stats
raader i følge gik av paa grund av sak. Og fordi denne
krise var den første i den lange række, som skyldtes for
eningen med Sverige, helt til 1905.
Dens omrids blev trukket op av protokolkomiteen paa
stortinget 1862/63. Men stort mere end disse omrids har
heller ikke været kjendt, Sars har ikke mange linjer om den
i sin historie. Før nu sløret er trukket fra gjennem de
seneste aars offentliggjøreise av optegnelser og dagbøker og
breve fra de dengang agerende. Ketil Motzfeldts frem
stilling av saken skrevet vaaren 1862, Bi r ch-R e i chen
walds optegnelse av 20de juli 1862 og redegjørelse av 10de
november 1861, Mantheys dagbøker og endelig Peter
sens breve i hans stilling som præses for den norske
regjering i 1858—61. Krisens begge parter har saaledes
her ordet, og de bevæggrunde, som ledet dem, er lagt
frem i dagen. Det er nok saa, at Manthey nærmest ind
tok en mellemstilling under striden og at det vilde været
ønskelig, om der ogsaa fra Sibberns haand hadde fore
ligget optegnelser. Men dels kan man i Petersens breve til
Sibbern læse sig til dennes argumentation og dels blev ut
gangen for Mantheys vedkommende, at han fortsatte som
statsraad i det nye ministerium Stang-Sibbern. Derfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
