Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Richard Eriksen: Dr. Schencke og teosofien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Schencke og teosofien.
en forestilling om, hvad kristendom er? Ogsaa kemien og
matematiken vilde kunne fremstilles som noget tull for folk,
som ikke havde nogen ide om disse videnskabers eksistens, hvis
man citerede uforstaaelige brudstykker med tekniske udtryk
fra kemiske og matematiske verker.
Naar teosofien hylder en evolutionslære, som i den
fysiske verden og dens former kun ser en fortætning eller
et udslag af forudgaaende og tilgrundliggende aandelige pro
cesser og kræfter, da turde en saadan lære være mindst
ligesaa fornuftig som den meterialistiske evolutionslære, som
stadig kjæmper med den umulige opgave at forklare det
aandelige som resultat af det fysiske. Og naar teosofien
gjenfmder sin evolutionslære som den dybere liggende esote
riske grundvold for de forskjellige religioners mytiske kos
mogonien, da ser den deri et vidnesbyrd for, at den mystiske
erkjendelse til de forskjellige tider og inden de forskjellige folke
slag i det store og hele finder frem til den samme fremstilling
af universets og menneskets tilblivelse. Ved læsningen af Mrs.
Besants bog «Menneskets afstamning» bør det erindres, at
den er et forsøg paa i tilslutning til Mad. Blavatskys «Secret
Doctrine» at give en fremstilling af den teosofiske evolu
tionslære i tilknytning til hinduiske myter og kosmogonier.
Den indeholder en række foredrag, som er holdt for hinduere
og derfor ogsaa naturlig søger tilknytning til deres religions
forestillinger. .
Vi teosofer misunder ikke hr. Schencke den overlegne
indsigt og fornuft, i kraft af hvilken han er istand til at
karakterisere teosofien med det dyhsindige udtryk «blødmer».
Vi trøster os med, at der selv blandt teosoferne tiltrods for
den blødhjernethed, hr. Schencke tillægger dem, kunde findes
en og anden udrustet med saavidt skarpsind og fiffighed, at
han havde kunnet udspekulere et saadant skjældsord. Hr.
Schencke har jo, hvad teosofien angaar, ingen grund til at
være utilfreds med sine medmenneskers fornuft; thi den
«kompakte majoritet» er ialfald endnu «fornuftig» nok til at
stille sig paa hans side. Vi teosofer er kun en liden tlok
mod den store mængde, som mener at kunne behandle os
med haan. Men vi trøster os med, at den fornuft, som
stiller den kompakte majoritet mod os, i de fleste tilfælde
ikke er synderlig forskjellig fra den, som tvinger sauen til
283
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
