Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Darwin og Malthus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Inquiries into Human Faculty (Iste utgave, fra 1883).
Darwin og Malthus.
fristes til at sige, at dette var den største hjælp for menneske
livet, som videnskapen hadde indvundet ved i tusener av
aar at betragte og granske stjernehimmelen. Herschels
kjæmpekikkert hadde opdaget stjernetaakerne. Og al sand
synlighet talte for, at nye sole og solsystemer er ifærd med
at fødes nu, som i uroids tider. Hvad den gamle stjerne
kundskap har været for navigationen, især for beseilingen av
de store verdenshave, det synes den nye stjernekundskap, i
forening med den nye kundskap om livet paa vor jord, at
skulle bli for kulturmenneskets seilas mot sin egen frem
tids forjættede lande.
En saa streng og positiv forsker som Franeis Galton,
Darwins fætter, taler om «utviklingen av en høiere art av
menneskenet» (the evolution of a higher humanity), som den
storartede religiøse opgave, ulviklingslæren paalægger os 1 .
Vor vidunderlige store arv fra tidligere beboere av denne
jord, nemlig den livs-kapital, som er opsamlet i vor menne
skelige organisme og i alle vore kultur-erobringer, efter et
forarbeide gjennem svimlende tidsrum, «denne arv maa
vi (siger Galton) betragte som et hellig anbetrodd gods». Vi
maa øke arven. Hvis ikke, vil vi forøde den. Saadan er
livets lov.
Vi ved, at fremskridtet ikke er nogen naturøødvendighet,
ialfald ikke det uavbrutte fremskridt for alle slegters ved
kommende. Talløse dyrearter er blit tilbake paa et primi
tivt trin. Mange folkeslag er stanset i veksten, eller har
endog gaat tilbake. Men allikevel kan det ikke længer be
tviles, at ntviklingen av de levende væsener paa vor jord i
det store og hele, trods mange nederlag, har været en frem
adskridende utvikling. Darwin seiv uttaler sig i «Arternes
oprindelse» meget forsigtig om jordlagenes vidnesbyrd. De
fossile avtryk og forsteninger av tidligere jordperioders livs
former er som «en verdenshistorie, ufuldkommen bokført
og skrevet i en skiftende dialekt; av denne historie besidder
vi alene det sidste bind. Og av dette bind er alene hist og
her et kort kapitel bevaret; og av hver side i disse kapitler
blot nogen faa linjer» 2.
2 The Origin of Spedes, Populär Edition, London 1902, s. 452. Dette
sted findes allerede i den første utgave av verket, side 311.
289
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
