Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Axel Andersen: «Doctorsagen»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Doctorsagen».
væsentlig ved den eventuelle erklæring fra hr. Lyder Bruns
side, en erklæring, som man forgjæves officielt som privat havde
bedt ham om at fremkomme med, uafhængigt af de rent
formelle spørgsmaal om sagens behandling. Sagen blev der
for endelig behandlet i et fakultetsmøde den 3dje april, uden
at man ventede længer paa hr. Lyder Bruns eventuelt i ud
sigt stillede redegj øreise, og med en overvældende majoritet
blev det besluttet at sende mig den bekjendte skrivelse, hvori
fakultetet beklager «den avgjørelse, som nu viser sig at staa
i avgjort strid med fagkyndighetens alt overveiende dom».
Tre medlemmer af fakultetet, professorerne Yngvar
Nielsen, Johan Storm og Dietrich son, afgav imid
lertid et særvotum, dels fordi de ikke kunde anerkjende
fakultetets ret til at afgive udtalelser om sagen paa egen
haand, uden at gaa gjennem kollegiet, da sagens endelige
behandling i 1899 henlaa under kollegiet —, dels fordi de
ikke heller kunde finde, at dets sagkyndighed var i nogen
nævneværdig grad større nu end i 1899, dels fordi de ikke
kunde erkjende at hvad der var udtalt af nogen af de uden
landske kritikere som har skrevet om mine bøger, kunde
være afgjørende til at underkjende en af norske professorer
under embedsmæssigt ansvar afgiven bedømmelse». Disse
tre herrer maatte derfor ogsaa fremholde at skrivelsen til
mig ikke kunde «betragtes som udgaaet fra fakultetet,
men alene som en privat meningsudtalelse fra en del af dets
medlemmer». (!)
Det havde altsaa ikke lykkedes hr. Lyder Brun at hindre
at det historisk-filosofiske fakultet sans phrase tilbagekaldte
uværdighedsdommen af 1899.
Saa søgte han at faa tilbagekaldelsen erklæret for ugyl
dig af kollegiet, i tilslutning til de tre dissenterende profes
sorers begrundelse af at skrivelsen til mig ikke skulde be
tragtes som andet end en privat meningsudtalelse fra en del
af fakultetets medlemmer.
«Da i 1899 sagens endelige behandling henlaa under
kollegiet som øverste myndighed, er fakultetet efter vor
mening ikke berettiget til » nu «paa egen haand at afgive ud
talelser om denne sag uden at gaa gjennem kollegiet,» siger
de tre professorer.
Men «sagen» dengang og nu er iethvertfald ikke den
309
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
